USA er klar til grønlandsk mad

På grund af den multietniske kultur i USA, er der stor interesse for forskellige fødevarer. Det skal helst være fødevarer med historie, for så gør prisen ingenting, siger Anders Klöcker fra Den Danske Ambassade i USA til KNR.

Han blev kontaktet af en stor amerikansk detailkæde, der er førende indenfor specialfødevarer, som bad om hjælp, til at finde nye fødevarer til dem. Der syntes Anders Klöcker, at Grønland var en mulighed.

Selvstændig konsulent i USA, John Roberts siger: Sådan som jeg ser det - fordi jeg arbejder indenfor specialfødevarer - så er markedet klar til et produkt fra et unikt land. Der ville i hvert fald være forbrugere nok til at købe produkterne, siger John Roberts.

Vi spiser mad fra hele verden i USA. Så i stedet for, at amerikanere udvælger de fødevarer i Grønland, de kan lide, så vil det være mere interessant for USA, at følge jeres traditioner og hvad i har succes med i Grønland.

Omkring 70-100 ud af 193 lande i verden, eksporterer varer til USA.

Powered by Labrador CMS