Uranmine kan åbne i 2018

En 1.000 meter lang gang snor sig ind i det indre af Kuannersuit.

Men alle solstråler bliver lukket ude af en mur af beton og en solid ståldør. Sidste gang det sydede af aktivitet bag ståldøren, var da forskerne fra De Nationale Geologiske Undersøgelse for Danmark og Grønland hentede 10.000 ton malm ud af fjeldet. Malmen indeholdte zink, sjældne jordarters metaller og uran. Råstofferne blev sendt til undersøgelser i Danmark. Året var 1982.

Stilstanden kan ændre sig. For i 2017 satser australske Greenland Minerals and Energy på at udvinde masser af metaller i flere årtier.

Med 0-tolerancen ryddet af vejen vil mineselskabet indsende en udnyttelses-ansøgning i efteråret 2014. Vender Naalakkersuisut fingeren opad til den og undersøgelserne af de miljømæssige aspekter, kan det imidlertid stadig snildt vare nogle ekstra år, før minen kommer op at køre.

For det første skal investorerne være klar. For det andet skal et kontrolsystem samt de internationale regler om eksport af uran være på plads i Rigsfællesskabet. Det er ingenlunde tilfældet i dag, og forsøget på at skabe orden i det juridiske rod kan snildt vare fra fem til ti år. Det anslår en rapport udarbejdet af embedsmænd fra blandt andet Råstofstyrelsen og Danmarks Udenrigsministerium.

Vigtige forhandlinger
Det skøn lyder rimeligt, mener Cindy Vestergaard, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på den globale forvaltning af uran.

– Der er formentlig en del tvister mellem Danmark og Grønland i uranspørgsmålet, men det burde snarere tage fem år end ti at afklare dem, vurderer hun.

Et stridspunkt er, at Grønland råder over råstofferne, mens udenrigs- og sikkerhedspolitik fortsat er et dansk ansvarsområde, og Danmark hævder, at al uraneksport er forbundet med udenrigs- eller sikkerhedspolitiske aspekter.

– En mine kan åbne i 2018, men det kan også sagtens gå langsommere eller hurtigere. Tempoet afhænger i høj grad af forhandlingerne i Rigsfællesskabet, anslår Cindy Vestergaard.

Nyt magasin
Du kan gratis læse artiklen i sin komplette længde ved at downloade den seneste udgave af det engelsksprogede magasin Greenland Oil & Minerals.

Her kan du blandt andet også læse om, hvorfor den grønne NGOén Friends of the Earth mener, at Greenpeace fordrejer miljødebatten til fordel for regeringer og erhvervsliv.

Om hvorfor oppositionen pønser på et modtræk til ophævelsen af nul-tolerancen mod udvinding af uranholdige mineraler. Og om hvorfor formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, er fortaler for brugen af kernekraft.

Læs mere her:

http://aviisi.sermitsiaq.ag/2014/01/06/oil_2014_02/