Udvikling af hellefisk

Upernavik Seafood: Royal Greenlands fortjeneste

Jens Immanuelsen vil nu vide, hvad Royal Greenland tjener på Upernavik Seafood

s fabrik i Nuussuaq Upernavik Seafood

Medlem af Inatsisartut for Siumut Jens Immanuelsen, mener ikke, at der sker udvikling i Upernavik Seafood, og at der ikke skabes flere arbejdspladser i virksomheden.

- Det er på trods af, at virksomheden i flere år nærmest har haft monopol på indhandlingen af denne værdifulde fisk, skriver Jens Immanuelsen i forbindelse med et paragraf 37-spørgsmål.

Den selvstyreejede virksomhed Royal Greenland er medejer af Upernavik Seafood A/S med 50 procent af selskabets aktiekapital.

Derfor spørger Jens Immanuelsen om, hvor stor en andel af udbyttet Royal Greenland får fra Upernavik Seafoods overskud.

- I flere år har Upernavik Seafood frosset hellefisk ned og eksporteret disse. Samfundet ejer 50 procent af selskabets aktier gennem Royal Greenland. Derfor vil jeg gerne vide, hvor stort et udbytte der skaffes derfra til befolkningen, skriver Jens Immanuelsen i sin begrundelse.

For nylig oplyste direktør Flemming Andersen til Tamanut Avannaani, at Upernavik her i sommer har otte indhandlingssteder åbent med 400 leverandører og i alt 174 medarbejdere.

Hent den omtalte Tamanut Avannaani gratis under denne tekst

Powered by Labrador CMS