Upernavik får hurtigere internet

Forlængelsen af søkablet har gjort det muligt at opgradere hastigheden og kvaliteten af radiokædenetværket

I slutningen af oktober bliver Upernavik koblet på den nye radiokædeforbindelse.

Det betyder blandt andet, at borgerne i den nordgrønlandske by kan vælge hurtigere internetabonnementer hos Tele-Post, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Større kvalitet
Sidste år blev begyndelsen for søkabelforlængelsen fra Nuuk til Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat, som samlet har givet Grønland et søkabel på cirka 5.000 kilometer langs Vestkysten.

- Forlængelsen af søkablet har gjort det muligt at opgradere hastigheden og kvaliteten af radiokædenetværket, meddeler teleselskabet i en pressemeddelelse.

Højhastighedsinternet til borgere
I 2017 startede således også det selvstyreejede virksomhed arbejde med at forstærke radiokæden fra Aasiaat til Qasigiannguit og Ilulissat; at opgradere radiokæden fra Aasiaat til Ilulissat til en højkapacitetsforbindelse, udvide radiokædeforbindelsen fra Ilulissat til Uummannaq og igen fra Uummannaq til Upernavik.

Radiokædeprojektet er en del af Tele-Posts strategi for 2020, hvor målet er, at 92 procent af befolkningen får adgang til højhastighedsinternet. Med radiokædeforbindelsen til Upernavik vil 82 procent af befolkningen være forsynet med højhastighedsinternet.

- Vi er glade for at være så tæt på strategiens mål allerede nu. Vi kan med stolthed sige, at vi er kommet meget nærmere vores mål om at binde hele landet sammen, siger administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Det oplyses, at mange af radiokædestationerne fra teleselskabet er bygget på fjeldtoppe i 400-1.600 meters højde.

Powered by Labrador CMS