Gå til hovedindhold

United-stjerne var tæt på at miste benet

Et benbrud for tre år siden gav Luke Shaw mange komplikationer, og det var tæt på at ende katastrofalt.

Det kostede Manchester United-backen Luke Shaw en lang pause, da han i efteråret 2015 brækkede benet to steder i en Champions League-kamp i Eindhoven.

Men uheldet havde også nær kostet ham det ene ben, fortæller den nu 23-årige forsvarer.

Lægerne overvejede på et tidspunkt at flyve Shaw hjem fra det hospital i Holland, hvor han blev behandlet for skaden. 

Men det kunne have haft alvorlige konsekvenser, for man opdagede to blodpropper i benet, hvilket krævede en nødoperation.

- Hvis jeg var fløjet tilbage, ville jeg formentlig have mistet benet på grund af blodpropperne. Jeg har to ar ned ad benet, hvor de skar mig op for at få dem ud. Jeg fandt først ud af det seks måneder senere, da lægerne fortalte mig det, siger Shaw ifølge The Guardian.

Venstrebacken blev den dyreste teenager i international fodbold, da Manchester United købte ham i barndomsklubben Southampton i 2014.

Benbruddet i Eindhoven satte hans udvikling noget i stå, men Shaw mener, at han er ved at være tilbage ved sin tidligere styrke.

- Jeg føler mig virkelig stærk, og mit højre ben er nøjagtigt, som det var før uheldet.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har tænkt på at stoppe med at spille fodbold undervejs i forløbet. Men jeg har haft gode folk omkring mig - venner og familie. De har hjulpet mig gennem det, siger Luke Shaw.

Han var ikke ved VM i Rusland i sommer, men er udtaget til det engelske landshold, som møder Spanien i Nations League på lørdag

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER