KRK-Inua

Unge uddanner andre unge i frivillighed

Kalaallit Røde Korsiats ungdomsprojekt Inua har i weekenden afholdt kursus for nye ambassadører for frivillighed i Nuuk

De fire nye ambassadører for frivillighed i Grønland: Anthon Engell Møller, Helene Kreutzmann, Marie-Kathrine Barlaj Lyberth og Gabriel Kristensen

Fire nye ambassadører for frivillighed i Grønland under Kalaallit Røde Korsiats ungdomsprojekt Inua er i weekenden blevet uddannet af Inuas egne frivillige instruktører.

Det meddelerer Kalaallit Røde Korsiat i en pressemeddelelse.

De fire nye ambassadører for frivillighed i Grønland har i løbet af weekenden gennemgået Røde Kors' syv principper, der er grundlag for alt Røde Kors-arbejde i verden.

Derudover har de unge gennemført psykisk førstehjælp, der er et redskab til at kunne hjælpe og støtte sine medmennesker og forstå krisereaktioner, ligesom de også har gennemgået, hvilke roller de kan have, når de er frivillige.

Se video: Unge hjælper unge - og efterlyser flere frivillige

De unge i ungdomsprojekt Inua står selv for aktiviteter for andre unge i byerne Nuuk, Ilulissat og Aasiaat og i bygden Qeqertarsuatsiaat.

Siden Kalaallit Røde Korsiats ungdomsprojekt Inuas start i 2013, der er støttet af Villumfonden, er 73 unge blevet uddannet som frivillige.

Læs: Unge hjælper unge

Powered by Labrador CMS