Nuuk

Unge med ryggen mod muren: Hvor skal vi arbejde?

Unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet har dystre udsigter, mener 23-årige Morten Schmidt

14 unge brugere af Kommuneqarfik Sermersooqs multiværksted for unge uden uddannelse demonstrerede torsdag eftermiddag foran rådhuset i Nuuk
Arbejdsløse Morten Schmidt på 23: - Vi har snart ingen sted at være
14 unge brugere af Kommuneqarfik Sermersooqs multiværksted for unge uden uddannelse demonstrerede torsdag eftermiddag foran rådhuset i Nuuk Benny KokholmArbejdsløse Morten Schmidt på 23: - Vi har snart ingen sted at være Leiff Josefsen14 unge brugere af Kommuneqarfik Sermersooqs multiværksted for unge uden uddannelse demonstrerede torsdag eftermiddag foran rådhuset i Nuuk Benny KokholmArbejdsløse Morten Schmidt på 23: - Vi har snart ingen sted at være Leiff Josefsen14 unge brugere af Kommuneqarfik Sermersooqs multiværksted for unge uden uddannelse demonstrerede torsdag eftermiddag foran rådhuset i Nuuk Benny KokholmArbejdsløse Morten Schmidt på 23: - Vi har snart ingen sted at være Leiff Josefsen

- Hvor skal vi arbejde? Og hvor skal vi skaffe penge fra?

Sådan spørger 23-årige Morten Schmidt fra Nuuk.

Han blev nødt til at stoppe sine kvalificerende kurser hos opkvalificeringscenteret Piareersarfik, da hans aanaa, bedstemor, fik konstateret kræft. Han fik det dårligt og kunne ikke længere følge med i kurset.

Læs: Sermersooq fyrer 30 i Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooqs fyringsrunde har nu ramt multiværkstedet Piorsaavik, som Morten Schmidt i sin svære situation som ung, arbejdsløs og uden uddannelse er hos. Derfor demonstrerede han og 13 andre brugere af stedet torsdag eftermiddag foran rådhuset i Nuuk.

Piorsaavik er et center for unge mellem 16 og 24 år, der mistrives. Ifølge kommunens optegnelse er der i øjeblikket 20 unge, der kommer og afprøver deres arbejdsevner på de fire værksteder, stedet tilbyder.

En nedprioriteret gruppe
- Vi bliver nedprioriteret. Arbejdet omkring os bliver værre og værre, og der er snart ingen hjælp at hente til os, siger Morten Schmidt.

Han er frustreret og vil egentlig mere end gerne have noget at rive i.

- Jeg kan arbejde hvor som helt og når som helst, siger han til Sermitsiaq.AG.

- Vores leder, som er så forstående, blev fyret. Hvad bliver det næste? spørger Morten Schmidt.

Morten Schmidt står som regel i køkkenet på multiværkstedet. Han vil være kok og vil uddanne sig. Men han mangler eksamener fra folkeskolen.

Læs: Børne- og ungearbejder: Vågn op kandidater

Centerleder Nanna Chemnitz ser dagligt unge med problemer, og de har virkelig behov for menneskelig støtte. Det er denne vej, disse unge skal gå videre i uddannelsessystemet.

- Planen med Morten Schmidt er, at han kommer med på det næste kursushold hos Piareersarfik, hvor han vil få et eksamensbevis og komme videre til levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq, fortæller centerleder Nanna Chemnitz.

- Vi prøver at hjælpe de unge, der er klemt i systemet. Vi har på dette værksted i år allerede formået at spare 2,5 millioner kroner ved blandt andet at sælge den ene af vores biler og sætte de unge til uddannelsesstøtte i stedet for at have dem på kommunens lønningsliste, forklarer Nanna Chemnitz.

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS