Ulo Rengøring har vækst

Ulo Rengøring øgede antallet af beskæftigede i 2017 set i forhold til året før. Omsætningen og overskuddet er også gået frem.

Ulo Rengøring udfører også rengøringshjælp for private.

Ulo Rengøring & Service, der opererer i hovedstaden Nuuk, har fremlagt et pænt årsresultat for 2017, og ledelsen Rosa og Tom Andersen betegner det også som ”tilfredsstillende”.

Omsætningen steg fra 18 millioner til 22 millioner og antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere blev hævet fra 60 til 65 personer set i forhold til 2016.

Årsresultatet

Det resulterede i et årsresultat på knap 500.000 kroner mod 375.000 året i forvejen.

Egenkapitalen i ApS-selskabet udgør 6,5 millioner kroner, mens de samlede gældsforpligtelser er opgjort til godt 28 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS