se billeder

Uklart med forsoningskommissionen

Tre unge sætter spørgsmålstegn ved Naalakkersuisuts forsoningskommission. - Det er for uklart, mener samtlige paneldeltagere ved tirsdagens debataften om Grønlands fremtid

Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusJournalist på dagbladet Information Emil Rotbøll var ordstyrer Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusDebattørerne var fra venstre ph.d.-studerende og blogger hos Ingenøren Aviaja Lyberth Hauptmann, formand for studenterforeningen Avalak Hans Peder Kirkegaard og eskimologistuderende og formand for IA København Ortu Mørch Olsen Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusFlot fremmøde tirsdag aften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusJournalist på dagbladet Information Emil Rotbøll var ordstyrer Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusDebattørerne var fra venstre ph.d.-studerende og blogger hos Ingenøren Aviaja Lyberth Hauptmann, formand for studenterforeningen Avalak Hans Peder Kirkegaard og eskimologistuderende og formand for IA København Ortu Mørch Olsen Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusFlot fremmøde tirsdag aften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus

Debattørerne var fra venstre ph.d.-studerende og blogger hos Ingenøren Aviaja Lyberth Hauptmann, formand for studenterforeningen Avalak Hans Peder Kirkegaard og eskimologistuderende og formand for IA København Ortu Mørch Olsen

Flot fremmøde tirsdag aften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København

Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusJournalist på dagbladet Information Emil Rotbøll var ordstyrer Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusDebattørerne var fra venstre ph.d.-studerende og blogger hos Ingenøren Aviaja Lyberth Hauptmann, formand for studenterforeningen Avalak Hans Peder Kirkegaard og eskimologistuderende og formand for IA København Ortu Mørch Olsen Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusFlot fremmøde tirsdag aften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusJournalist på dagbladet Information Emil Rotbøll var ordstyrer Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusDebattørerne var fra venstre ph.d.-studerende og blogger hos Ingenøren Aviaja Lyberth Hauptmann, formand for studenterforeningen Avalak Hans Peder Kirkegaard og eskimologistuderende og formand for IA København Ortu Mørch Olsen Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusFlot fremmøde tirsdag aften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus

Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske HusKalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus

Rosa Thorsen, København

Offentliggjort onsdag 26. mar 2014 11:02

(Artiklen er opdateret med Hans Peder Kirkegaard-citater torsdag klokken 07:34)

Annonce

- Vi har ikke oplevet kolonitiden, vi har ingen 'krigs-mentalitet' mod Danmark, og vores mål er ikke selvstændighed.

Det er nogle af de meldinger, som unge grønlandske paneldeltagere fremførte under tirsdagens debataften i Kalaallit Illuutaat - Det Grønlandske Hus i København.

Der var fuldt hus i huset i Løvstræde, da journalist på dagbladet Information og ordstyrer Emil Rottbøl åbnede debataftenen om Grønlands fremtid.

Læs: Debatmøde i København: Et ungt syn på Grønland

- Da jeg blev formand for IA i København, fik jeg at vide af min mor, at nu er det min tur til at tage 'kampen op mod Danmark'. Jamen, hvilken kamp? tænkte jeg. Hvorfor skal vi bekrige hinanden, jeg havde intet imod Danmark, fortalte Ortu Mørch Olsen til den grinende forsamling.

- Vi må have konkrete formålsbeskrivelse af forsoningskommissionen. Den nuværende, som Naalakkersuisut har beskrevet, er al for ringe. Der er afsat bestemte midler til arbejdet, men vi ved ikke klart, hvad der skal arbejdes med, lød det fra Ortu Mørch Olsen.

Se video med Aleqa: 9,6 mio. kr. mod kolonismens genfærd

Han henviser til den canadiske sandheds- og forsoningskommission, Truth and Reconciliation Commission of Canada, hvor formål og handlingsplaner blev nøje udført. Der blev i Canada afsat et trecifret millionbeløb i dollars for flere års arbejde, fortalte Ortu Mørch Olsen.

Der kørte et professionelt rejsehold rundt og indsamlede informationer om statens overgreb.

Læs: Tuusi: Grønland mangler selvværd, Aleqa

Læs: Første udspil til en forsoningskommission

Selvstændighed skal nøje planlægges
Formand for Avalak Hans Peder Kirkegaard er også usikker omkring forsoningskommissionens formål.

- Jeg ved ikke, hvad der skal forsones med, men jeg tror, jeg forstår formålet, selvom jeg ikke oplevede kolonitiden, og jeg har ikke oplevet negativitet fra dansk side. Tværtimod har jeg oplevet et sammenhold mellem Grønland og Danmark, når internationale spørgsmål dukker op, sagde Hans Peder Kirkegaard.

- Jamen, er I tilfredse med den nuværende ordning med Danmark? lød ét af spørgsmål fra salen.

- Der vil komme et tidspunkt, hvor vi vil få mere brug for selvbestemmelse, da Danmark vil komme i konflikt med sine forpligtelser over for EU og over for rigsfællesskabet, ligesom Danmark er i konflikt i makrelsagen med Færøerne. Lige nu er selvstyreloven et godt udgangspunkt, men der vil komme et behov for Grønland for at tage flere kompetencer, svarede Hans Peder Kirkegaard.

Den første sandheds- og forsoningskommission (TRC) blev nedsat i 1995 af Nielson Mandela efter apartheidstyrets fald. Kommissionens mandat var at fremskaffe vidnesbyrd om omfanget af menneskerettighedsovertrædelser under apartheiden og at dokumentere sådanne overtrædelser og i nogle tilfælde at give amnesti til de personer, der havde medvirket ved overtrædelserne. Over 25 lande har efterfølgende nedsat en lignende kommission.

Se billeder under denne tekst