Grønland i Japan

Uafhængighed fra Danmark er sat på pause

Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut sagde på det arktiske seminar i Tokyo, at der ikke er tale om øget selvstændighed fra Danmark foreløbig

Kim Kielsen, paneldebat, Arktisk Seminar, Tokyo
Kim Kielsen har ikke travlt med selvstændighed og uafhængighed fra Danmark. Det kom frem under paneldebatten under det arktiske seminar i Tokyo
Offentliggjort

Det var en af deltagerne i det arktiske seminar, som spurgte formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen fra Siumut om, hvornår han forventer, at Grønland bliver uafhængig af Danmark, og om der er forskellige opfattelser af dette blandt de politiske partier i Grønland.

Kim Kielsen svarede, at alle partier i Grønland er enige om, at der er mange problemer, som skal løses, før der kan blive tale om øget selvstændighed fra Danmark, og han mener, at det først bliver en opgave for ungdommen, som i dag vokser op i Grønland.

Se billeder: Kronprins Frederik solgte Grønland

Kim Kielsen pegede blandt andet på uddannelsessituationen, at det er vigtigt, at Grønland får et højere uddannelsesniveau. Han pegede på boligsituationen, hvor der er brug for nye boliger og renovering af boliger. Og han pegede på økonomien, og at det er vigtigt at skabe mere produktion og bedre økonomi og sikre befolkningen bedre indtjening. Alt for mange mennesker tjener for lidt, sagde han i paneldebatten omkring øget selvstændighed fra Danmark.

Læs flere artikler om Japan her

Powered by Labrador CMS