U-21 landsholdet tabte til Frederikshavn

U-21 landsholdet i fodbold tabte lørdag til Frederikshavnerklubben FFI's U-21 hold.

René Olsen (tv) og Ulloriaq Høegh, FFI.

Kampen, der var kulminationen på et træningsophold, endte 1-2.

- Kampen bar en smule præg af den megen træning og spillerne var lidt trætte. Men vi spillede alt i alt en fornuftig kamp og var lidt uheldige med ikke at komme foran tidligt i kampen, som efter chancer og spil godt kunne havde endt uafgjort. Især Markus Jensen viste stort overskud og var bedste mand for Grønland sammen med Steve Broberg, vurderer landstræner René Olsen.

Målscorer for Grønland blev Steve Broberg.

I løbet af ugen har de grønlandske spillere trænet flittigt to gange om dagen.

Samlingen giver mulighed for at følge de grønlandske talenters udvikling på tæt hold. Der er således også blevet gennemført udviklingssamtaler med hver enkelt, hvor ting som uddannelse, træning og kampe, fritid og livsstil har været i fokus, oplyser forbundet.

Grønlands Boldspil Union gennemfører efter planen samling i Danmark for U-21 landsholdet i oktober.

Powered by Labrador CMS