brændstoffer

Tyske skibe skal levere brændstof til Grønland

Polaroil har indgået en femårig transportaftale med det tyske rederi German Tanker Shipping, der skal levere brændstof til landet

har indgået en femårig transportaftale med det tyske rederi German Tanker Shipping, der skal levere brændstof til landet Polaroil

To skibe fra German Tanker Shipping skal i de kommende fem år levere brændstof til Grønland.

Polaroil har nemlig indgået aftale med det tyske rederi, hvor skibene skal levere gasolie, petrolem, Jet A1 og benzin.

- Årligt vil der således blive udført fem importrejser hver på cirka 40.000 kubikmeter i perioden fra april til december, skriver Polaroil i en pressemeddelelse.

Brændstofferne skal fortsat lastes fra det svenske raffinaderi Preem i Gøteborg og losses til Polaroils importtankanlæg i Kangerluarsoruseq, Nuuk og Sisimiut, samt én årlig brændstofforsyning til Kangerlussuaq.

Det første anløb i Grønland fandt sted ved Polaroils tankanlæg i Nuuk den 19. april.

Skibene som German Tanker Shipping indsætter hedder MT 'Seacod' og MT 'Seamarlin'.

Powered by Labrador CMS