TV-valgdebat grænsende til det pinlige

Det grænsede sig til en pinlig situation for Naalakkersuisut under den politiske debat torsdag aften i Sisimiut

Det grænsede sig til en pinlig situation for Naalakkersuisut under den politiske debat torsdag aften i Sisimiut, skriver journalist Paninnguaq Fleischer-Lyberth. Anthon Frederiksen, formand for Kattusseqatigiit Partiiat og medlem af Naalakkersuisut, ses klædt i sort. Foto: Jensêrak Ingemann

Flere hundrede unge, voksne, ældre og personer, som stadig ikke var gamle nok til at stemme, var repræsenteret torsdag aften i Sisimiut i den propfyldte sportshal, hvor det var nødvendigt at låse døren for yderligere 200 borgere, som gerne ville ind i hallen til den anden TV- og radiotransmitterede valgdebataften.

De heldige sad i forskellige lejre farvet i partifarver, som repræsenterede Inuit Ataqatigiit, Partii Inuit, Atassut, Siumut, Kattusseqatigiit Partiiat og Demokraterne, mens lokalpolitikerne stimlede sig sammen om politikerne.

Valgdebatten startede med lange klapsalver og hurra-hyldest til politikerne.

Da KNR-vært Arnaq Nielsen åbnede den grønlandsksprogede debat med at spørge, om IA og Demokraterne stadig skal lede landet, kollapsede hallen næsten på grund af folk, der protesterede med ’naamik’, mens Siumut-faner blev luftet som ved amerikanske præsidentvalg.

Sisimiormiuttere er kendt for at være ekstra hård mod dommerne ved grønlandsmesterskaber, og således var publikum også ude med riven i aftes.

Se billeder fra valgdebatten her

Mest støtte til Siumut
Allerede ved partiernes korte præsentationer var det tydeligt, hvor borgernes hjerter tilhører, eftersom Siumut fik de højeste og længste klapsalver.

IA’s politik, der går ud på, at de bredeste skuldre skal tage det største ansvar, fik kun ’buuuh’ fra publikum, da en vælger kom med spørgsmålet, om husejere skal beskattes i højere grad.

Og sådan fortsatte utilfredsheden fra publikums side mod det nuværende Naalakkersuisut, da Benjamin og Sakæus også blev utålmodige med Demokraternes svar om praktikmuligheder.

Endnu værre blev det, da spørgsmålene kom til ledighed og byggeri på kysten, så Inuit Ataqatigiit og Demokraterne næsten ikke kunne få et ord indført, hvorimod Johanne Olsen fra Siumut fik publikum til at falde ned.

Det grænsede sig således næsten til en pinlig situation for Naalakkersuisut under debatten.

Det nye parti, Partii Inuit, fik klapsalver af publikum, da partiet sagde, at Naalakkersuisut til udlandet skal kunne vise et Grønland, som er mere ’grønlandsk’ end danskprægede Nuuk.

Se billeder fra valgdebatten her

Hvilket parti, synes du, havde mest på hjertet? Og hvem løb med aftenens sejr? Deltag i debatten herunder.

Powered by Labrador CMS