Torsdag, december 1, 2016 - 11:41

Turister gider ikke fup-fangere

Turister søger ægte oplevelser. Modelfoto
Foto: Leiff Josefsen
Et UNESCO-stempel er intet værd, hvis det ender med kunstige kulisser og udklædte skuespillere.
 

Hvis fangerkulturen i Østgrønland får Unescos stempel, håber politikerne, at turisterne vil strømme til. Men det sker kun, hvis fangerne kan tilbyde oplevelser, der er ægte, og altså ikke minder om den slags man kan opleve i forlystelsesparker.

- Hvis fangerkulturen kommer på verdensarvslisten bliver den et brand, som turisterne kan genkende, men for at det skal blive attraktivt at rejse efter, skal det være troværdige oplevelser, der tilbydes. Det skal være autentisk,” siger lektor Carina Ren, der i øjeblikket er i gang med et forskningsprojekt ”Turismeudvikling i Grønland” på Aalborg Universitet.

Det nytter altså ikke noget, at man stiller op i udklædningstøj og leger fiskere og fangere for at underholde turisterne.

Østgrønlandsk identitet skal anerkendes

Det er de tre kommunalpolitikere i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), Justus Hansen (D) og Vittus Mikaelsen (S), der har bedt om at få undersøgt, hvor gode mulighederne er for at få optaget Tasiilaq og omegns unikke fangermiljø og kultur på UNESCOs verdensarvsliste.

Og formålet er blandt andet at styrke turismeerhvervet og dermed landets økonomi.

- En optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste er en markant og mærkbar mulighed for at skabe opmærksomhed om Grønland generelt og tiltrække turisme og dermed på længere sigt skabe vækst og erhvervsmuligheder omkring det unikke miljø i Tasiilaq og de omkringliggende bygder, fremgår det af politikere forslag, som blev godkendt på seneste kommunalbestyrelsesmøde i Kommuneqarfik Sermersooq.

Netop Østgrønlands placering tæt på Island giver området et potentiale for tiltrækning af flere turister. Men de turister, der rejser nordpå, de såkaldt kolde turister, er langt mere kræsne end turister, der tager på fx charterferie.

- Derfor er det vigtigt, at lokalbefolkningen helt fra begyndelsen bliver inddraget, så de kan tage stilling til, hvilket produkter og oplevelser, der skal udvikles. De skal overveje, hvad turisterne egentlig skal lave, når det lykkes at få dem til at komme, ellers mister de lokale muligheden for at tjene penge, siger Carina Ren.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit