Oprindelige Folk

Trudeau undskylder overfor oprindelige folk

Canadas premierminister Justin Trudeau benyttede sin tale i FN til at undskylde landets svigt af de oprindelige folk. Det skriver New York Times

Premierminster Justin Trudeau erkendte i sidste uge overfor FN, at Canada har svigtet sine oprindelige.

Han lovede, at regeringen vil gøre en større indsats for at forbedre livsbetingelserne og opnå forsoning. Det skriver New York Times.

I sin tale overfor FNs generalforsamling tale Trudeau åbent om det mørke kapitel Canadas historie, der omfatter ‘ydmygelse, svigt og overgreb’ på landets oprindelige befolkning.

- Vi har arbejdet hårdt for at rette op på disse historiske uretfærdigheder og på at øge livskvalitetet for oprindelige folk i Canada, sagde han.

Allerede ved sin tiltræden lovede Justin Trudeau at styrke indsatsen for landet 1,4 millioner oprindelige folk. Han er dog siden blevet kritiseret for ikke at gøre nok.

- Selvom vejen er ny og endnu ikke kortlagt, så er jeg fortrøstningsfuld med henblik på, at vi vil nå frem til en forsoning, sagde han til FNs generalforsamling.

Mangel på rent drikkevand, høje selvmordsrater samt drab og forsvinden af kvinder, er nogle af de problemer, som de oprindelige folks lokalsamfund kæmper med.

Powered by Labrador CMS