Qasigiannguit

Tripper for at der kommer fuld gang i Royal Greenland-fabrik

Inatsisartut-medlem Jess Svane rykker Naalakkersuisut, så der kommer en hurtig løsning på råvareproblemet på Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit

Jess Svane efterlyser handling
Offentliggjort

Det haster med at finde en løsning, så Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit igen kan producere på fuld styrke.

Sådan lyder opfordringen fra Siumuts Inatsisartutmedlem Jess Svane, der også er viceborgmester i Qaasuitsup Kommunia.

30 ansatte hjem
Opfordringen kommer, efter at Royal Greenland den 18. november meddelte, at 30 ansatte på fabrikken i Qasigiannguit måtte sendes hjem på grund af mangel på råvarer.

Byens hjerte
- Fabrikken er etableret på et politisk grundlag. Og som byens hjerte og det eneste vi lever af, er det ikke på nogen måde holdbart, at sende folk hjem gang på gang, fordi der ikke er nok frysekapacitet, fremhæver Jess Svane i en pressemeddelelse.

Mange bliver berørt
- Der er 120 medarbejdere på fabrikken. Og selvom man kun sender 30 mand hjem i tide og utide, så betyder det, at der er husstande med op til i alt 70 til 80 mennesker, der bliver hårdt ramt af hjemsendelserne. På det foreliggende grundlag skal der hurtigst muligt ske noget, og I bedes venligst gøre noget NU, lyder opfordringen til Naalakkersuisut.

Læs også: Mange fabriksarbejdere sendes hjem

Powered by Labrador CMS