Island Games

Triatlet: Jeg har trænet hårdt

Jens Bjerge har trænet hårdt op til Island Games – men på et split sekund kan det gå galt

50-årig Jens Bjerge deltager i triatlon ved Island Games

På søndag er der triatlon på programmet ved Island Games, der i år foregår på Jersey.

Der er tre triatleter fra Grønland der stiller til start, og én af dem er Jens Bjerge fra Nuuk.

Tilbage i 1999 var han med som fodboldspiller ved Island Games, mens han også deltog ved den seneste Island Games på Bermuda som triatlet.

- Jeg træner ti timer om ugen. Triatlon er blevet en del af mit liv, og siden 2010 har jeg trænet hårdt, siger Jens Bjerge til Sermitsiaq.AG.

Jens Bjerge besluttede sig ellers at stoppe med at konkurrere efter Island Games på Bermuda. Men efter han blev spurgt, om han ikke vil være med, takkede han ja til at deltage ved dette Island Games.

Individuel sport
Han har gennemført ironman seks gange.

- Selve ordet ’ironman’ har tiltrukket mig. Sporten har fascineret mig før jeg blev triatlet. Du skal sørge for alle dine ting i denne sport, så på et splitsekund kan alt gå tabt, siger Jens Bjerge.

- Det bedste ved sporten er at gennemføre løbet. Der er meget nervøsitet før starten, men når alt går i gang bliver det fokus, hvor nervøsiteten forsvinder, lyder det fra Jens Bjerge.

Først svømmer triatleterne i 1,5 kilometer, efter det er der cykling på 40 kilometer, mens der er løb på 10 kilometer i den sidste del.

Læs her alle artikler om Island Games 2015

Powered by Labrador CMS