håndbold

Træningssamling i Nuuk

Med to undtagelser er det spillerne fra herrehåndboldlandholdets bruttotrup bosiddende i Grønland, der skal samles

Isak Olsen i aktion i det grønlandske mål

Efter en træningssamling i Island for fire uger siden, hvor det var de landsholds aktuelle spillere, der til dagligt spiller i Danmark suppleret med spillere fra Grønland, der var samlet, er det nu blevet spillerne i bruttotruppen, der spiller i Grønland, som fredag, lørdag og søndag skal træne i Nuuk.

Angutimmarik Kreutzmann og Milan Olsen er de eneste spiller fra Danmark, som deltager i samlingen. Aqqalu Ingemann fra Randers HH skulle have været med, men har meldt afbud.

Læs: Nyt nederlag til Grønland på Island

Truppen
Der vil være 21 spillere og tre ledere samlet i de tre dage i Nuuk. Det er dog tvivlsomt, om en skadesplaget Miki Heilmann vil være i stand til at træne med.

  • Isak Olsen GSS
  • Taatsiaq Villadsen GSS
  • Inuk Højgaard GSS
  • Miki Duko Sørensen GSS
  • Siverth Frederiksen GSS
  • Lars Ole Lyberth GSS
  • Aqqaluk Lings GSS
  • Miki Heilmann GSS
  • Nuka Heilmann GSS
  • Danny Brandt GSS
  • Eqalunnguaq Kristiansen GSS
  • Gustav O. Egede NÛK
  • Nuunu Lars Olsen N48
  • Inuk Olsen GSS
  • Mikkel Ostermann GSS
  • Inuujuk Ostermann Søholm Norsaq HC
  • Karl Brandt Norsaq HC
  • Ulloriannguaq Nielsen GSS
  • Lars Møller N48
  • Milan Olsen GOG
  • Angutimmarik Kreutzmann Randers HH
  • Niels Møller landstræner
  • Rasmus Larsen teamchef
  • Berit Duus fysioterapeut

Landstræner Niels Møller håber på en ganske normal træningssamling, hvor alle spillere når frem og ikke, som det var tilfældet i Island, hvor spillerne fra Grønland grundet dårligt flyvevejr først ankom til Reykjavik umiddelbart inden kamp nummer to mod Islands B-landshold.

Læs: Amputeret landshold taber kamp i Island

Udstillingsvindue
Landstræner Niels Møller lægger i en samtale med Sermitsiaq.AG ikke skjul på, at de enkelte spillere under samlingen får en rigtig god mulighed for at få vist sig frem.

- Vi skal selvfølgelig have vurderet spillerne og se, hvor den enkelte står. Der er snart grønlandsmesterskaber og derefter bliver den endelige landsholdstrup udtaget.

Herrelandsholdet skal i juni i Nuuk spille mod det danske U-21 landshold, som skal bruge kampene mod Grønland som forberedelse til de meget spændende verdensmesterskaber i Algeriet i juli måned, hvor både Island og Færøerne begge som puljevindere har kvalificeret sig. Færøerne efter flotte sejre over Schweiz, Finland og Israel.

Skadesforebyggende kursus
Under træningssamlingen i Nuuk introducerer fysioterapeut Berit Duus et skadesforebyggende skuldertræningsprogram. Spillerne skal lære at træne bedre, så nogle af skulderskaderne undgås.

Skader der typisk opstår i forbindelse med overbelastning. Til kurset er der inviteret trænere og ledere, idet det er meningen, at træningsprogrammet skal bredes ud i hele Grønlands Håndbold Forbunds system.

Læs: Store udfordringer for herrehåndboldlandsholdet på Island

Powered by Labrador CMS