fiskeri

Torskefiskeriet tæt på rekord

I 2016 blev der landet over 40.000 ton torsk, hvilket kun overgåes af fiskeriet tilbage i 1989, hvor man nåede op på 44.683 ton.

Værdien af indhandlede torsk i 2016 er opgjort til lidt over 193 millioner kroner.

Det fremgår af en statistik, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort.

Her fremgår det også, at fiskeriet i 2016 efter de mest populære arter: rejer, hellefisk og torsk overgår 2015 og i værdi nu har rundet 1,2 mia. kr.

Hvis man sammenligner fangsterne mellem 2015 og 2016, så blev der sidste år landet ca 6000 tons flere hellefisk, 6500 tons flere rejer og 9000 tons flere torsk.

På alle paramatre har fiskeriet været særdeles godt i 2016.

Hvis man alene ser på torskefiskeriet igennem de seneste 16 år, så var fiskeriet langt fra så lukrativt. Tilbage i år 2000 blev der landet 667 tons torsk, hvilket er 39.433 tons færre torsk end i 2016.

Værdien af de tre fiskearter render op i mere end 1,2 mia. kr., fremgår det af Grønlands Statistiks seneste tal. I 2015 lå værdien for de tre fiskearter på under 1 mia. kr.

Powered by Labrador CMS