musik

To bands til stor festival i Texas

'Small Time Giants' og 'Uyarakq og Peand eL' skal spille ved musikfestivalen SXSW

Uyarakq og Peand eL skal optræde i Austin

For første gang skal hele to grønlandske bands spille på SXSW i Austin i Texas. Festivalen regnes for verdens største med hensyn til antallet af koncerter.

Både 'Small Time Giants' og 'Uyarakq og Peand eL' skal spille på festivalen. 'Nive Nielsen and the Deer Children' har tidligere spillet der.

LÆS: Støtte til Standing Rock

Nordisk Initiativ
Når der nu er to grønlandske bands på festivalen, så skyldes det et fælles nordisk initiativ, som NAPA, Nordens Institut i Grønland har været med til at skubbe igang. Målet er at skabe en større fælles nordisk synlighed på festivalen.

LÆS: Nive Nielsen og band tager hul på stor USA-turné

- Vi syntes, at det er fantastisk at tage det første skridt mod at få en samlet, nordisk synlighed på SXSW, siger Mads Bjerde, direktør på NAPA.

På den nordiske platform vil der desuden optræde bands fra Finland, Norge, Danmark, Island og Færøerne.

SXSW musikfestival afholdes 13.-19. marts næste år.

Powered by Labrador CMS