Gå til hovedindhold

Tillie: Naalakkersuisut svigter børnene i Tasiilaq

Samarbejdspartiet opfordrer til en samlet og nytænkende indsats for børnene i Østgrønland

Tillie Martinussen (Sam) har spurgt ind til indsatsen for børnene i Tasiilaq.

- Hvilke tiltag har Naalakkersuisut iværksat for at komme den katastrofale situation for børn og unge i Tasiilaq til livs? har hun blandt andet spurgt i en §37-forespørgsel.

Svaret fra naalakkersuisoq for sociale anliggender, Anthon Frederiksen (PN) er hun lagt fra tilfreds med.

- Svaret fra naalakkersuisoq fra sociale anliggender er arrogant og under al kritik, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Hendes utilfredshed skyldes, at hun mener, at naalakkersuisoq har travlt med at tørre ansvaret af på kommunen.

- Socialstyrelsen samarbejder med Kommuneqarfik Sermersooq vedrørende behandling af børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, lyder det blandt andet i svaret fra Anthon Frederiksen (PN).

LÆS OGSÅ: Misbrugte børn skal få hjælp af rejsehold

Og videre om nedbringelsen af antallet af sager på bordet af sagsbehandlerne:

- Det er et kommunalt ansvarsområde og Socialstyrelsen har et løbende samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs alle svar fra Anthon Frederiksen her.

Tillie Martinussen (Sam) anerkender, at socialområdet primært er kommunernes ansvar. Men hun mener, at Naalakkersuisut har et overordnet ansvar for at gribe ind overfor de alvorlige problemer.

- Blot at skrive, at man samarbejder med kommunen viser, at der i virkeligheden ikke er nogen plan for en målrettet indsats.

Lokalsamfundet skal involveres

Hun efterlyser, at Naalakkersuisut sætter sig samme med Kommuneqarfik Sermersooq, og udvikler en konkret plan for indsatsen - vel og mærke en plan, hvor man ikke blot gør mere af det samme.

- Når det gælder indsatsen for børn og unge i Tasiilaq, så skal der altså ske noget nyt. Det handler om at aktivere lokalsamfundet, at tænke udenfor boksen, ellers kommer vi ikke til at se nogen forbedringer. Forandringerne skal ske i samarbejde med de lokale, og vi skal sikre lige præcis den hjælp der er behov for. 

Når Tillie Martinussen (Sam) mener, at naalakkersuisoq for sociale anliggender bør engagere sig langt mere aktivt, så skyldes det også, at problemerne findes over hele landet.

Og der er behov for løsninger, der tilpasset forholdende her i landet.

- Det er i virkeligheden en gylden mulighed vi har her, hvor vi kan få afprøvet i Tasiilaq, hvordan vi kan engagere lokalsamfundet i at forbedre forholdene for udsatte børn. Erfaringen derfra kan vi efterfølgende bruge i resten af landet i mindre byer og bygder.

Efterlyser konkrete planer

Samtidig efterlyser hun en langt klarere beskrivelse af, hvad der helt præcist skal til, for at de udsatte børn kan få en mere tålelig tilværelse.

- Er der brug for mad? Er der brug for misbrugsbehandling? Er der brug for familie-terapi eller gruppeterapi, at aktivere mandegrupper eller hvordan? 

- Vi skal afdække præcist hvilken socialfaglig indsats skal der til, og hvad det koster.

- Også selv om vi eventuel hverken har kompetencer eller råd til det nu, så er vi nødt til at vide hvad vi skal arbejde hen imod. 

Og det er her, hun efterlyser, at naalakkersuisoq for sociale anliggender træder i karakter.

- Han svigter børnene i Tasiilaq, som har behov for en målrettet og massiv indsat her og nu.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER