Gå til hovedindhold

Tilioq: Følg FN’s handicapkonvention i alle nye tiltag på handicapområdet

Handicapinstitutionen ‘Tilioq’ anbefaler, at FN’s handicapkonvention bliver indtænkt og inkorporeret i alle nye tiltag på handicapområdet efter koalitionsdannelsen.

Handicaptalsmanden Christina Johnsen ønsker de kommende medlemmer af Naalakkersuisut tillykke med deres kommende poster. 

- Fra Tilioq ser vi frem til et godt samarbejde med samtlige Naalakkersuisut, og vi står klar til at bidrage med forslag, der kan forbedre forholdene for personer med handicap, lyder lykønskningen fra handicaptalsmanden Christina Johnsen til de kommende medlemmer af Naalakkersuisut.

Christina Johnsen understrege også, at når man taler om handicap, så er det ikke kun socialpolitik man har at gøre med.

- Når vi taler om handicap, har vi at gøre med en hel livscyklus - fra vugge til grav. Derfor er det stort set samtlige Naalakkersuisut, der skal forholde sig til os og vores arbejde. Vi har berøring med sundhedsområdet, arbejdsmarked, infrastruktur, uddannelse, miljø, socialområdet og meget andet, siger hun.

Handicaptalsmanden fortæller samtidig, at alle personer med handicap fortjener, at stå ud af mængden og blive vurderet efter deres behov. 

- Personer med handicap ønsker blot at leve deres liv og have de samme muligheder som alle andre personer. Derfor håber vi, at I vil se på personer med handicap som en ressource for samfundet og ikke en udgift. For med den rette hjælp og støtte kan disse ressourcer også være med til at skabe et godt samfund, lyder opfordringen fra handicaptalsmanden.

Handicapuvenlige indgange

Christina Johansen fortæller også, at handicapinstitutionen Tilioq har modtaget mange henvendelser. Henvendelser, der både omhandler manglende råd, vejledning og hjælp til personer med handicap og deres pårørende. Men også henvendelser der omhandler, de store udfordringer personer med handicap som ønsker, at komme ind i arbejdsmarkedet eller uddannelse oplever. Der har også været henvendelser omkring problemer med tilgængelighed, bygningsreglementet og infrastruktur.

- Derfor anbefaler Tilioq, at FN’s handicapkonvention bliver indtænkt og inkorporeret i alle nye tiltag på handicapområdet samt at vi får et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, siger handicaptalsmanden, og hun fortsætter:

- Vi anbefaler også at alle nye projekter, hvad enten der er tale om lufthavne eller bygninger tilpasses, således at samfundet kan gøres mere tilgængeligt for personer med handicap. 

Handicaptalsmanden er også glad og forventningsfuld over, at der er mange punkter inden for handicapområdet i den nye koalitionsaftale.

- Vi hæfter os særligt ved koalitionsaftalens overskrift – med plads til alle, slutter Christina Johansen.  

Læs hele sagen:

  1. Snævert flertal bag kommende koalition
  2. Koalitionsaftalen er underskrevet
  3. Se præsentationen af koalitionen her
  4. Nationalt kompromis om fiskerilov
  5. Aalisarnermut inatsit naapeqatigiissutigineqarsinnaasumik suliarineqassaaq
  6. Naammagisimaarinnilluarpunga
  7. Jeg er meget tilfreds
  8. Vi håber, at de interne stridigheder i Siumut nu er ophørt
  9. Siumumi isumaqatigiinninnerit unissimassasut neriuutigaarput
  10. Her bliver koalitionen præsenteret
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER