Tilflyttere til Danmark må have hjælp

- Vi har længe efterspurgt et særligt tilbud for de grønlændere, der flytter til Danmark. Man kan have brug for at forbedre sit danske sprog, før man bliver accepteret på det danske arbejdsmarked.

Det siger folketingsmedlem for Siumut, Doris Jakobsen, i debatten om de mange grønlandske socialt udsatte tilflyttere til Danmark.

Foreningen Rigsfællesskabet efterlyser en dansk-grønlandsk politisk indsats for tilflyttere med sociale problemer. Enhedslisten medgiver, at informationer om det danske samfund bør være tilgængelige i Grønland, og at man i Danmark bør have en bedre velkomstpakke til grønlændere, som andre tilflyttere fra andre lande får.

Læs: Enhedslisten: Grønlændere skal have særbehandling i Danmark

Doris Jakobsen, som for nylig var på besøg i den propfyldte grønlænderafdeling i Herbergscentret Sundholm i København, pointerer, at grønlænderne ligesom tilflyttere fra andre lande har brug for en praktisk vejledning i for eksempel, hvordan man søger bolig.

- Da vi forhandlede satspuljen, opfordrede vi til, at der kom en indsats med det samme, men flertallet ville afvente udarbejdelsen af den nationale strategi, og det arbejde er i gang nu, siger Doris Jakobsen til Sermitsiaq.AG.

Tilflyttere bør have en særlig behandling
Inuit Ataqatigiit gør opmærksom på, at den danske stat har en særlig forpligtelse.

- Vi har i Folketinget længe gjort opmærksom på, at socialt udsatte grønlændere i Danmark desværre ikke får den samme behandling som andre i samme situation, og at den danske stat derfor har en særlig forpligtelse, påpeger folketingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, over for Sermitsiaq.AG.

- Under de seneste finanslovsforhandlinger var jeg derfor meget glad for, at forhandle mig frem til 'særlige inklusionsmidler' på i alt 8 millioner kroner, som Socialministeriet og de grønlandske huse i Danmark skal udmønte brugen af, siger folketingspolitikeren.

- Disse midler skal være med til at sikre en særlig integrationsindsats for socialt udsatte grønlændere som eksempelvis den særlige velkomstpakke. Mit håb er derfor, at kommunerne i Danmark bliver bedre til at være opmærksomme på, at især socialt udsatte grønlændere har krav på en særlig indsats, siger Johan Lund Olsen.

Læs: Danmark skal ikke være skraldespand for grønlændere

Dansk Folkeparti er uenig
Hos Dansk Folkeparti er grønlandsordføreren dog ikke enig.

- Nej, jeg er ikke enig i, at grønlændere, som kommer til Danmark, skal behandles som flygtninge fra andre lande, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti til Sermitsiaq.AG.

- Grønlændere og færinger er i mine øjne landsmænd fra rigsfællesskabet, og kommer de til eksempelvis København og tilmelder de sig til en adresse der, skal de have præcis samme rettigheder fra første minut, som hvis de var kommet fra Jylland eller Fyn, siger Espersen.

- Jeg finder, at der er mange udfordringer med hensyn til socialt udsatte medborgere, som på mange måder befinder sig på samfundets bund, men det må de enkelte kommuner løse - hvad enten så folk kommer til og fra Aalborg, fra Klaksvik eller fra Upernavik.

- Jeg har altså blot den holdning, at der er tale om landsmænd, som har samme rettigheder og pligter, og at vi generelt ville gøre grønlænderne en bjørnetjeneste ved at klientgøre dem og sætte dem i bås med krigsflygtninge med traumer, påpeger Søren Espersen.

Ny strategi mod nyankomne grønlændere
Socialministeriet præsenterede i maj 2014 en ny strategi, der skulle forbedre indsatsen mod nyankomne grønlændere med sociale problemer.

- Strategien skal sikre, at nyankommne grønlændere får den information om det danske system, som de har brug for. Strategien skal blandt andet skabe bedre adgang til hjælp ved at bygge bro mellem de private og frivillige indsatser og de kommunale indsatser for udsatte grønlændere. Desuden skal strategien sætte fokus på, at nyankommne grønlændere med sociale problemer allerede kort efter ankomsten får forebyggende hjælp, skrev daværende social-, børne- og integrationsminister Anette Vilhelmsen fra Socialistisk Folkeparti.