Gå til hovedindhold

Tilbud: Benyt vor havn til kultur-events

Koncerter, workshops, festivaler. Ja, alle mulige kultur-events modtages med kyshånd af havnedirektør John Rasmussen, Sikuki Nuuk Harbour, der har det perfekte areal til store events, hvor mange mennesker kan samles.

Havnedirektør John Rasmussen kan se tilbage på en sommer, hvor det nye krydstogtsareal med info-center, toiletter, parkeringspladser og en korridor til Tidevandstrappen fungerede for de mange tusinde turister, der anløb havnen med et krydstogtsskib.

Havnefest måtte aflyses

Men det store areal kunne bruges langt mere, oplyser havnedirektøren, der ser frem til, at havnearealerne danner rammen om adskillige kulturevents i løbet af sommersæsonen.

- Kun fantasien sætter grænser for, hvad arealerne kunne bruges til, siger John Rasmussen til Sermitsiaq.AG.

- Der var planlagt en havnefest, som Lions stod som arrangør af. Men den blev desværre aflyst på grund af vejret, oplyser John Rasmussen, der gerne hører fra interesserede eventmagere fra kulturlivet.

Vil glæde turisterne

- Nu har vi fået adskilt de tunge maskiner, der hører havnen til, fra krydstogts-arealet, så man trygt kan færdes på området. Jeg er overbevist om, at krydstogtsturisterne vil synes, at det er spændende med kulturelle aktiviteter, når de anløber havnen, understreger havnedirektøren.

Sikuki Nuuk Harbour nåede akkurat at komme med på plads med en ny pontonbro ved Tidevandstrappen, og den har vist sig at være en stor succes.

- Nu kan turoperatørerne langt hurtigere få passagerne ombord, oplyser John Rasmussen, der ikke har nye tiltag på vej med hensyn til havnearealerne.

Udnyt rammerne

Det eneste ønske er dog mere liv med et kulturelt tilsnit. Havnen har rammerne. Nu gælder det borgerne og foreningslivet eller virksomheder om at udnytte disse rammer.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER