For tidligt fødte børn: International dag fejres for første gang i Grønland

Dagen bruges til at belyse vilkårene for børn, der blev født for tidligt. I dag er også første gang, hvor Grønland fejrer dagen.

Forældre til for tidligt fødte børn mangler støtte og samtalemuligheder, siger formand for forening for tidligt fødte børn i Grønland, Aviaq Reimer Olsen.

Forældre med for tidligt fødte børn mangler steder at henvende sig til, når det ramler ind i udfordringer, der har med deres små guldklumper at gøre.

Derfor vælger Aviaq Reimer Olsen nu at holde en arrangement i dag d. 17. november, for at synliggøre udfordringerne ved at have en for tidligt født barn.

Fejringen af international dag for for tidligt fødte børn er arrangeret af den nyetablerede forening, Kalaallit Nunaanni Inorlutik Inunngornikut Peqatigiiffiat (Forening for for tidligt fødte i Grønland, red.), hvor Aviaq Reimer Olsen er formand.

- Forældre til for tidligt fødte børn mangler støtte og muligheder for at henvende sig til nogen, der kan lytte. Vi gør opmærksom på nødvendigheden for at have ekstra støtte i dag. Et for tidligt født barn kræver mere af os, siger Aviaq Reimer Olsen, formand for Kalaallit Nunaanni inorlutik inunngornikut peqatigiiffiat.

Vigtigt med hjælp og støtte

Omkring 800 børn bliver født i Grønland hvert år. Otte procent af disse børn bliver født før terminen. Det svarer til omkring 65 børn om året.

Fødeafdelingen i Nuuk har et afsnit, hvor for børn der er født før termin. Afsnittet har plads til to familier ad gangen, hvor den nybagte familie bliver tilknyttet sygeplejersker og sundhedsassistenter med specialkompetencer på området samt jordemødre.

Selvom der er oprettet sådan et afsnit er det ikke nok støtte for forældrene, mener Aviaq Reimer Olsen.

- Der er faktisk stort behov for at nogen kommer og bare lytter. Forældrene ved ikke hvor de får hjælp, siger hun. Hun har to børn, der begge blev født for tidligt.

Foreningen holder i dagens anledning en arrangement i Nuuk, hvor der blandt andet vil være taler fra forældre og kortfilm om præmature børn. Arrangementet sker fra kl. 13:00 til 16:00 og holdes i GUX Nuuk.

- Vi bruger dagen til at give informationer om, at vi mangler steder at henvende os til, vedrørende vores små babyer, slutter Aviaq Reimer Olsen.

Dagen fejres også i Aasiaat, hvor handicapforeningen holder en lignende arrangement.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS