Tidligere naalakkersuisoq: Drop nu offerrollen

At være i offerrolle er ikke godt!

Med disse ord starter en skriftlig kommentar fra Nick Nielsen, der gerne vil give sit besyv med i den debat om Grønlands sprogpolitik, som Siumut Ungdom onsdag atter bidrog til på Sermitsiaq.AG.

'Ingens skyld'
Det tidligere landsstyremedlem for uddannelse mener ikke, at den dominerende rolle for både dansk og grønlandsk er nogen hindring for grønlænderes udlængsel og samarbejde med andre lande.

- Det er ikke danskernes skyld, at vi har svært ved at tage uddannelser eller lære engelsk, skriver Nick Nielsen i sin pressemeddelelse og peger på, at det er nødvendigt at tage ansvar.

Læs: Politikere: Lad sprogkontrollanter overvåge pressen

- Grønland har et parlament, og vi har som folk det fulde ansvar for at drive vores samfund! Jeg synes, at det er trættende at være vidne til mennesker som er i offerrollen som eksempelvis Siumuts ungdom. Vi er en lille befolkning, og vi behøver at samarbejde med forskellige lande, hvis vi skal klare os. At forblive i offerrollen og give skyld til Danmark er ødelæggende for samarbejdet.

Heftig debat
I går rejste Suinni Fleischer Johansen og Steve Olsvig Sandgreen fra Siumut Ungdom på Sermitsiaq.AG en kritik af det danske sprogs nuværende position i samfundet.

Læs: Siumut-ungdom: Det danske sprog hæmmer os

Deres debatindlæg, som blandt andet er inspireret af gode sprogerfaringer fra Arctic Winter Games, har ført til mange kommentarer her på hjemmesiden.

Heriblandt er nogle som Nick Nielsen uenige i, at dansk kan være en hindring for engelsk.

- Jeg er dybt uenig med udmeldingerne fra Siumut Ungdom i forhold til, at det danske sprog hæmmer læringen af det engelske sprog, skriver den tidligere Siumut-frontfigur.

'Tre sprog er et must'
- Sprog er vigtigt, når man skal uddanne sig. Det er ligegyldigt om kan tale dansk eller engelsk. Det afgørende er, at man behersker sproget i det land, hvor man vil uddanne sig. I Grønland har vi brug for arbejdskraft indenfor alle fag, og hvis man vil tage en lang videregående uddannelse skal man kunne beherske mindst tre sprog.

Læs: Partii Naleraq: Engelsk in – dansk yt

- Dette gælder ikke kun for grønlandske elever. Eksempelvis skal danske elever både lære engelsk og et andet fremmedsprog, hvis de vil have en lang videregående uddannelse, skriver Nick Nielsen, der også påpeger, at han ikke mener grønlandske elever vil have lettere ved at lære engelsk end dansk, da mange i forvejen ikke har et tilfredsstillende niveau i sprogfagene.

- Græsset er altså ikke grønnere på den anden side, slutter eks-politikeren.

Læs: Siumut-ungdom: Det danske sprog hæmmer os