Fredag, august 4, 2017 - 11:25

Tidligere GBU-formand kritiserer John Thorsen

John Thorsen skulle have ventet med at forlade sin formandspost i Grønlands Boldspil-Union, siger den tidligere formand Lars Lundblad
Foto: Poul Hard
Lars Lundblad, der tidligere har været formand for Grønlands Boldspil-Union, er overrasket over John Thorsens beslutning om at forlade sin post i GBU. - Han kunne have ventet til den næste repræsentantskabsmøde, siger Lundblad
 

John Thorsen skulle have ventet med at forlade sin formandspost i Grønlands Boldspil-Union. 

Det mener den tidligere formand for GBU, Lars Lundblad, der har svært ved at forstå, hvorfor John Thorsen forlod sin post før tid.

- Jeg er ked af og overrasket over, at GBU's formand John Thorsen ikke vil respektere en klar flertalsafgørelse (6 mod 1) indenfor GBU bestyrelse og påtage sig opgaven med at føre denne beslutning ud i praksis, skriver Lars Lundblad i en pressemeddelelse.

Læs: GBU-formand trækker sig efter fyring af landstræner

Skulle have ventet med at gå af
John Thorsen forlod sidste uge sin post som formand for GBU i protest over bestyrelsens beslutning om at fyre landstræner Tekle Ghebrelul. 

- Hvis beslutningen efter hans opfattelse er helt forkert, kunne han (John Thorsen, red.) have ventet med at gå af ved næste repræsentantskabsmøde. Dette havde været langt mere respektfuldt, siger Lars Lundblad.

Læs: Landsholdsspillere overvejer boykot

Respekter beslutningen
For han mener, at den demokratisk valgte bestyrelses opgave er at påtage sig ansvaret for at træffe afgørelser i forskellige konkrete sager.

- Disse afgørelser træffes ud fra de oplysninger som de får forelagt, vel at mærke oplysninger som ikke nødvendigvis offentliggøres og slet ikke hvis det drejer sig om personsager, påpeger han.

Derfor opfordrer Lars Lundblad alle indenfor grønlandsk fodbold til at støtte op omkring GBU-bestyrelsen og respektere deres arbejde med at udvikle sporten i landet.

- Som mangeårig idrætsleder / - træner, specielt indenfor grønlandsk fodbold finder jeg det på sin plads at opfordre alle til at udvise respekt i forhold til de demokratiske retningslinjer, som er gældende indenfor de grønlandske fodboldklubber, lyder det fra Lars Lundblad.

Læs hele sagen om landstrænerfyringen her

Læs også

kunstudstilling
Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit