animerede projekter

Tegnefilm gør det lettere at forstå svære emner

Viborg Kommune har lavet over 50 forskellige animerede projekter, som skal lette formidlingen til børn

Det er lettere at forstå svære emner, hvis vi får dem fortalt gennem film, spil og apps.

Derfor har Viborg Kommune lavet over 50 forskellige animerede projekter, som skal lette formidlingen. Emnerne kan være alt fra beskyttelse af grundvand til skolereformen.

- Med animation kan du rense ud i billedet og formidle komplekse ting på en enkel og forståelig måde, siger Kasper Kruse, der er projektleder for Viborg Kommunes animationsstrategi, til DR P4 Midt & Vest.

Lige nu er Viborg Kommune i gang med at lave en animeret tegnelægeapp, der skal hjælpe plejepersonalet med at håndtere demente patienter.

Viborg Kommune har ekstra fokus på animation, når Viborg Animationsfestival begynder i dag.

Powered by Labrador CMS