teknologi

Teen-idol: Luk for sociale medier

Hvis det stod til sangeren Zayn Malik, så eksisterede Twitter og Facebook ikke længere, udtaler han i nyt interview

Sanger Zayn Malik

Selv om han er flittig bruger af sociale medier, så ville sangeren Zayn Malik i virkeligheden ønske, at de ikke længere eksisterede.

Sådan lyder den kontante udmelding fra det tidligere boyband-medlem i et nyt og ærligt interview med ELLE UK.

- Selv om sociale medier stormer frem i øjeblikket, så er der værdi i at have noget ægte. Hvis det stod til mig, så ville jeg fjerne alle kameraer fra folks iPhones og sikre mig, at vi ikke havde Twitter eller Facebook. Det påvirker kunsten, lyder det fra Zayn Malik i interviewet.

Sangeren, der sidste år sendte en chokbølge gennem teenagere verden over, da han valgte at forlade det populære boyband One Direction, er ellers både at finde på Instagram, Facebook og Twitter.

Her holder han sine fans opdaterede om sin nye solokarriere, som ind til videre har givet ham stor succes med nummeret "Pillowtalk".

Alligevel ønsker den unge stjerne at leve mere i den virkelige verden end gennem en skærm.

- Det er vigtigt at leve i nuet. Jeg prøver kun at bruge min telefon til opkald, siger stjernen til ELLE UK.

Sin holdning til sociale medier er dog ikke det eneste, som Zayn Malik åbner op for i interviewet. Han kommer også ind på sit forhold til modellen Gigi Hadid.

- Hun er super intelligent. Jeg tror, det er derfor, det fungerer så godt. Og vi har den samme type job, så det forstår vi ved hinanden, lyder det ærligt fra Zayn Malik.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS