miner

Tanbreez' mineprojekt skrider fremad

Det begynder at tegne lysere for en mine for sjældne jordarter på Killavaat Alannguat.Efter en periode med stilstand og hårde angreb, er der nu et godt samarbejde mellem selskabet og råstofmyndighederne.

En mine for sjælden jordarter her på Killavaat Alannguat er kommet lidt tættere på

Hårde angreb i offentligheden er nu afløst af et positivt samarbejde.

Processen, der skal lede frem til en ansøgning om en udvindingstilladelse til mineselskabet Tanbreez til at udvinde sjældne jordarter på Killavaat Alannguat (Kringlerne) syntes nu at være st på skinner.

- Vi holder hyppige møder og hele processen foregår i en positv ånd, siger departementchef Jørgen Hammeken-Holm fra departementet for råstoffer til Sermitsiaq.AG.

LÆS: Tøbrud mellem Tanbreez og Naalakkersuisut

Styr på geologien
Sådan har det ikke altid været. Tanbreez-direktør Greg Barnes har gentagne gange været ude med hårde angreb på råstofmyndighederne, som han har beskyldt for at arbejde for langsommeligt.

Men efter et møde mellem parterne i december blev luften renset, og nu skrider projektet stille og roligt fremad.

- Vi er kommet et skridt videre, da vi nu har fået hold på det geologisk. Det vil sige, at vi nu mere præcist ved, hvad selskabet forventer at finde dernede, siger Jørgen Hammeken-Holm.

LÆS: Tanbreez håber på tilladelse i foråret

Rentabilitet skal dokumenteres
Det næste skridt bliver nu, at selskabet skal fremlægge dokumentation for, at det rent faktisk vil kunne betale sig at udvinde de sjældne jordarter, samt at det er teknisk muligt.

Hvornår Tanbreez vil kunne indgive en ansøgning om en udvindingstilladelse tør departementchefen dog på nuværende tidspunkt ikke spå om.

Powered by Labrador CMS