arbejdernes kampdag

Tam arbejderdag i Narsaq

Ingen politiske budskaber på arbejdernes kampdag i Narsaq. Politikerne glimrede ved deres fravær

Næstformand i SIP Narsaq, Sofia Semsen, holder sin 1. maj tale foran kommunekontoret

Lad det være sagt med det samme, SIP’s arrangement i Narsaq var absolut ikke noget tilløbsstykke.

SIP i Narsaq havde fravalgt optoget og de røde faner, og i stedet inviteret folket til byens forsamlingshus kvart over tolv middag.

Da formanden var sygemeldt blev det næstformand Sofia Semsen der holdt talen foran kommunekontoret der er nabo til forsamlingshuset.

Læs: Vittus: Vi har udfordringer

Kaffemik i forsamlingshuset
Her ønskede hun de fremmødte tillykke med arbejdernes dag, og fortalte at der ville være fodboldkamp og løb hvor børnene også kunne deltage.

Derefter ville der være kaffemik i forsamlingshuset, hvor folk kunne få ordet hvis de havde noget at fortælle.

Det hele ville blive afsluttet med bingospil.

Læs: IA-formand: Uligheden skal bekæmpes af alle

Ingen politikere
Det kan undre at hverken byens kommunalbestyrelsesmedlemmer eller de lokale partiformænd dukkede op.

Med byens store arbejdsløshed, problematikken omkring Kvanefjeldet der har splittet befolkningen, og de sociale problemer, så burde der være stof nok til en heftig debat.

Men på den anden side var det jo også en dejligt varm forårsdag, så hvorfor ødelægge den med politiske manifestationer.

Læs: Jess G. Berthelsen: Stol på vores politikere

Powered by Labrador CMS