Nationaldag

Tale i Narsaq: Husk at være stolte grønlændere

Ved hovedtalen fredag morgen på nationaldagen blev der talt om sammenhold, om stoltheden ved at være grønlænder og om at hjælpe hinanden og komme hinanden ved

Sangkor ved flaghejsningen.
Kommunen var uden for forsamlingshuset vært ved et morgenbord med kaffe og te for alle.
Sangkor ved flaghejsningen. John Rasmussen/Narsaq FotoKommunen var uden for forsamlingshuset vært ved et morgenbord med kaffe og te for alle. John Rasmussen/Narsaq FotoSangkor ved flaghejsningen. John Rasmussen/Narsaq FotoKommunen var uden for forsamlingshuset vært ved et morgenbord med kaffe og te for alle. John Rasmussen/Narsaq FotoSangkor ved flaghejsningen. John Rasmussen/Narsaq FotoKommunen var uden for forsamlingshuset vært ved et morgenbord med kaffe og te for alle. John Rasmussen/Narsaq Foto
Offentliggjort

Selv på en råkold morgen, hvor tågen lå klam og tæt, mødte mange Narsaq-borgere frem for at fejre nationaldagen. Der var ikke så mange som sædvanligt, men alligevel omkring godt hundrede mennesker.

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Avaaraq Olsen og Benjamin Kielsen hejste de to flag.

Derefter talte 2. viceborgmester i Kommune Kujaslleq, Avaaraq Olsen, om sammenholdet, om stoltheden ved at være grønlænder og om at hjælpe hinanden og komme hinanden ved.

Hun rettede en speciel tak til folk, som gør en indsats for deres medborgere, enten personligt eller igennem de forskellige foreninger.

Samfundet ville aldrig være nået så langt uden disse folks initiativ, både før i tiden hos forfædrene og ikke mindst nu om dage, sagde Avaaraq Olsen.

Hun sluttede med at ønske alle grønlændere, hvor de end befinder sig i verden, en rigtig god nationaldag.

Bagefter var der kommunen vært ved et udendørs morgenbord med rundstykker, kaffe og te.

Klokken 9.00 startede sælfangst-konkurrencen, hvor otte både drog afsted med skummet sprøjtende for boven. Og klokken 10.00 var der gudstjeneste ved pastor Jens-Jørgen Hansen.

I eftermiddag, når tågen forhåbentlig er lettet, er der fælles madlavning over åben ild ved Kuukasik nede bag forsamlingshuset med diverse underholdning og konkurrencer.

Aftenen slutter med dansemik i forsamlingshuset.

Se alle billeder og artikler om nationaldagen her

Powered by Labrador CMS