Grønland i Tivoli 2017

Tårevædet Elsner-overraskelse i Tivoli

Den største grønlandske folkefest uden for landets grænser, Grønland i Tivoli, kører for fulde omdrejninger og mandag aften blev der serveret en overraskelse på den store scene, som bragte tårer frem. Ikke blot på scenen, men også blandt publikum.

Mikael Lindskov Jacobsen Mikael Lindskov Jacobsen Mikael Lindskov Jacobsen Mikael Lindskov Jacobsen Mikael Lindskov Jacobsen Mikael Lindskov Jacobsen

- Stemningen har været helt i top og man ser mange glade ansigter i Tivoli i disse dage, fortæller projektleder Miki Jensen om Grønland i Tivoli, der fortsætter i dag tirsdag.

Perfekt mandagsvejr

Vejret var perfekt hele mandagen dog kun afbrudt af en enkelt lille byge, som næsten ikke er værd at skrive om, oplyser Miki Jensen, der også kan fortælle, at folkefesten har haft stor interesse blandt de danske medier.

- TV2 Lorry har lavet et indslag på fire minutter, hvilket vi er rigtig glade for, siger Miki Jensen, der endnu ikke har fået et tal for, hvor mange der besøgte den international kendte forlystelseshave i centrum af København.

En af de helt store overraskelser blev serveret direkte for publikum på den store scene midt under Frederik Elsners koncert.

Overraskelsen

Under et nummer hvor Frederik Elsner normalt synger kor med storebroderen Christian Elsner, ja, så trådte Christian pludselig frem fra bagscenen og sang med. Frederik var uvidende om, at Christian var i byen, så han havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han så sin broder.

- Det var hjerteskærende smukt at se gensynsglæden de to brødre imellem, fortæller Miki Jensen, og publikum havde også svært ved at holde tårerne tilbage.

Tænk på tøjet i dag

Tirsdag ser det ud til at aftenprogrammet kan blive udfordret af dårligere vejr.

- Ved 18-tiden ser det ud til at der kan komme nogle kraftige byger. Derfor vil jeg råde folk til at tænke sig om med hensyn til hvilket tøj de tager, lyder opfordringen fra Miki Jensen, der lover en forrygende afslutning i aften med hiphopperen Nuuk Posse og rockmusikeren Enok Poulsen.

Powered by Labrador CMS