futsal
T-41 er klar til GM i futsal
Aasiaat-klubben T-41 har kvalificeret sig til grønlandsmesterskaberne i futsal
Sidste uge blev der spillet kvalifikationskampe til grønlandsmesterskaberne i futsal i Qeqertarsuaq.
Her deltog hjemmeholdet G-44 samt T-41 fra Aasiaat. Aqisseq fra Kangaatsiaq var ellers inviteret til at deltage ved kvalifikationsturneringen, men meldte afbud på grund af for dyre rejseudgifter.
Dermed kæmpede G-44 og T-41 om den ene plads til GM.
Holdene spillede to kampe, og her vandt T-41 begge kampe med henholdsvis 6-4 og 5- 4, der dermed kvalificerer sig til grønlandsmesterskaberne i futsal, der skal spilles i april i Maniitsoq.
Ny træner
Den nye træner for T-41, Søren Olsvig, har været spændt at se om han havde ramt den rigtige holdsammensætning ved kvalifikationsturneringen.
- Kombinationen af samarbejde og hurtighed på banen gjorde, at vi vandt pladsen til GM. Vi har arbejdet med styrketræning og intervaltræning siden starten af indendørssæsonen.
- Udover det har vi også arbejdet med at få styrket sammenholdet i truppen i fritiden, fortæller den nye træner for futsalholdet hos T-41, Søren Olsvig.
Grønlandsmesterskabene i futsal bliver afholdt i Maniitsoq fra den 6. til 9. april.