uddannelse

Sygeplejestuderende på praktik i Afrika

Tre sygeplejestuderende fra Ilisimatusarfik skal til marts på praktikophold i Tanzania, hvor de skal hjælpe til ved fødsler

Tre sygeplejestuderende
De tre sygeplejestuderende Ivalu Steenholdt (tv), Dortheeraq Grønvold Petersen og Ane Pedersen (th) rejser i marts til Tanzania i Afrika, hvor de skal hjælpe med ved fødsler.

Tre studerende fra sygeplejestudiet rejser til Tanzania i marts, hvor de skal gennemføre deres 6. semesters praktik med fokus på obstetrik og gynækologi i det afrikanske land.

22-årige Anne Pedersen fra Upernavik, 25-årige Ivalu Steenholdt fra Aasiaat og 30-årige Dortheeraq Grønvold Petersen fra Uummannaq læser alle til sygeplejerske på 5. semester ved Ilisimatusarfik, men allerede i sommer begyndte de at planlægge deres praktikophold.

– Jeg var på nattevagt, da Anne ringede og spurgte, om jeg ville med til Afrika, og så tænkte jeg, hvorfor ikke. Derefter begyndte vi at søge fonde. Det lykkedes os at få to fonde til at støtte turen, så vi holder udgifterne nede, fortæller Ivalu Steenholdt, der håber, at opholdet i den meget fremmede kultur vil styrke dem både fagligt og personligt.

– Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at udvikle mine non-verbale kommunikative sider, fordi man mange steder kun taler Swahili. Så vi har været inde og læse nogle gloser på swahili. Det er nok en god ide, at vi kender ordene for ”pres” eller ”vent”, supplerer Dortheeraq Grønvold Petersen.

Inden de tre studerende sendes til Afrika, skal de dog først forbi Mellemfolkeligt Samvirke i København til et par introduktionsdage, hvor de studerende får mere viden om kulturen, opgaverne og de forventninger, der er til de studerende.

Find hele artiklen i Sermitsiaqs store tema om studievalg, hvor man kan få inspiration til hvad man uddanne sig til. Køb adgang til avisen herunder:

Powered by Labrador CMS