Danmark

Sygeplejerske straffes med 12 år for fire drabsforsøg

I byretten blev sygeplejerske fra Nykøbing Falster idømt livstid. Nu er straffen sat ned til 12 års fængsel.

Østre Landsret idømmer sygeplejersken Christina Hansen 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter, der var indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster.

Anklager Karen Vistisen havde krævet en gentagelse af den livstidsdom, som den 32-årige kvinde blev idømt i byretten. Men så langt vil retten ikke gå.

Ankesagen har da også taget en markant ny drejning i landsretten.

Onsdag formiddag slog et enigt nævningeting fast, at Christina Hansen ikke kan dømmes for drab, men kun for drabsforsøg.

Det skyldes, at det ikke med sikkerhed kan siges, at sygeplejerskens overmedicinering af de gamle, svage og syge patienter alene kan forklare deres død.

Powered by Labrador CMS