kønssygdomme

Syfilis-udbruddet har bidt sig fast

I 2016 blev der fundet 71 tilfælde af kønssygdommen syfilis, som for få år siden var stort set ikke-eksisterende i Grønland. Mere end ti gange flere får nu sygdommen end i Danmark.

Syfilisi quup misissorneratigut paasineqarsinnaanngilaq, pisariaqarporli nakorsap aammik misissuinissaa.

Den potentielt livsfarlige kønssygdom syfilis fortsætter med at brede sig, og er nu aktivt smittende over hele landet, lyder det fra Landslægeembedet, som mener at der er grund til bekymring.

De nyeste tal, som netop er udgivet, viser at der blev registreret 71 tilfælde i 2016, og det er en stigning på næsten 30 procent fra året før. Den opadgående kurve har været ubrudt siden 2010, hvor sygdommen begyndte at vise sig efter en årrække stort set uden tilfælde.

Det skriver AG.

- Det er da bekymrende. Der er ikke tale om en epidemi, for det kræver en fordobling inden for en kort periode. Men der er ingen tvivl om, at der er et voksende problem med syfilis i Grønland. Og det er klart, at optællingen ikke nødvendigvis er udtryk for alle tilfælde, der har været, siger landslæge Henrik L. Hansen, som tiltrådte i oktober.

Han har hidtil ikke set rapporter om alvorlige tilfælde af syfilis, der ubehandlet kan give livsfarlige infektioner i hjernen og rygmarven. Men udviklingen skal følges nøje.

- Ligesom HIV har syfilis også et potentiale for at komme ud i nogle meget bredere kredse. Om den gør det, mener jeg er meget svært at forudsige. Men udviklingen er bekymrende, for syfilis er en potentiel alvorlig sygdom, siger landslægen.

Læs hele artiklen i avisen AG, der udkommer i morgen, onsdag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Powered by Labrador CMS