Gå til hovedindhold

Svensk brand-indsats gjorde stort indtryk

De tre brandmænd fra Avannaata Kommunia, der har hjulpet til med at slukke nogle af de utallige skovbrande i Sverige, er tilbage i vante omgivelser efter en oplevelsesrig tur.

Lars Kristiansen blev indsat 300 kilometer nord for den svenske hovedstad Stockholm og han fortæller til KNR, at det har gjort et stort indtryk på ham at opleve de mange brændte skovområder.

Vandforsyning

- Vores gruppe sørgede for vandforsyningen, og for at forhindre at branden spredte sig, mens andre var på steder, hvor branden var mere intens. Men vi sørgede også for slukningen af jord, der stadig brændte, og jord, hvor der stadig var røg, fortæller Lars Kristiansen til KNR.

Han var udsendt sammen med Bûjo Søholm og Knud Hammond.

Særlig erfaring

Turen har givet dem alle en helt særlig erfaring. Lars Kristiansen peger på, at de har lært en del om at samarbejde med andre og og kollegaer fra andre lande. Desuden brugen af forskellige redskaber under naturbrande.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER