arktis konference

Den svære mediekrig om bæredygtig fangst

Sensation og kontroversielle billede sælger. Derfor er det næsten en umulig opgave for befolkningen i Arktis at vinde mediekrigen om retten til bæredygtig fangst. Men det kan lade sig gøre, mener den britiske journalist Tim Ecott.

Blodige billeder fra virkeligheden kan skabe skarpe reaktioner på de sociale medier, selv om der er tale om bæredygtig fangst. Her er fangere i gang med at parterre en hval.
Journalisten Tim Ecott ses her i samtale med Aleqa Hammond efter debatten på Christiansborg.
Blodige billeder fra virkeligheden kan skabe skarpe reaktioner på de sociale medier, selv om der er tale om bæredygtig fangst. Her er fangere i gang med at parterre en hval. Leiff JosefsenJournalisten Tim Ecott ses her i samtale med Aleqa Hammond efter debatten på Christiansborg. Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauBlodige billeder fra virkeligheden kan skabe skarpe reaktioner på de sociale medier, selv om der er tale om bæredygtig fangst. Her er fangere i gang med at parterre en hval. Leiff JosefsenJournalisten Tim Ecott ses her i samtale med Aleqa Hammond efter debatten på Christiansborg. Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureauBlodige billeder fra virkeligheden kan skabe skarpe reaktioner på de sociale medier, selv om der er tale om bæredygtig fangst. Her er fangere i gang med at parterre en hval. Leiff JosefsenJournalisten Tim Ecott ses her i samtale med Aleqa Hammond efter debatten på Christiansborg. Kaj Joensen /det færøske nyhedsbureau

Havet er rødt af blod, og ved siden af en hval står en mand med en lang kniv. Hænderne er smurt ind i blod og i ansigtet ses spor af blodstråler, da hvalen blev aflivet.

Vækker vrede

Mange billeder er taget af færøske mænd i den situation. Efterhånden er det blevet mere normalt, at den slags billeder bliver sendt verden rundt på et øjeblik. Det vækker ofte vrede og ingen forståelse for, hvorfor man dræber dyr på denne måde.

- Det er ufattelig svært for mange mennesker at forholde sig til denne situation, fordi de aldrig har prøvet af aflive et dyr, eller set et dyr blive slagtet. Deres forældres generation har heller ikke været i den situation. De eneste dyr, de har set, er en død due, som har ramt vinduet og brækket nakken.

Det siger den britiske journalist Tim Ecott, som holdt et oplæg på konferencen på Christiansborg om bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.

Sensation sælger

Det er og har været en naturlig del for mennesker i Arktis at gå på jagt. Under konferencen blev det understreget af afdelingschefen for Fangs- og Jagtafdelingen hos Grønlands Selvstyre, at fangsten af sæler har stor betydning for overlevelse hos mange mennesker.

Fangsten er bæredygtig og på Færøerne har man også i mange år argumenteret med, at fangsten af grindehvaler også er bæredygtig.

Sjælden forståelse

Tim Ecott, som blandt andet har arbejdet for BBC, The Telegraph og The Guardian, siger, at disse argumenter sjældent vinder forståelse, når organisationer og medier bringer historierne på sociale medier og andre steder.

- Udfordringen er, at sensationsnyheder uheldigvis altid bliver solgt hurtigt og ikke er ordentlig journalistik. I (færinger og grønlændere, red.) har nogle gode og rationelle argumenter om bæredygtig fangst. Men billeder af pattedyr i et blodigt hav vil altid være kontroversielt. Der vil altid være folk, der ikke vil støtte det, og det bliver svært at ændre deres mening, siger Tim Ecott.

Tæt på umulig kamp

Hvis landene i Arktis vil forsøge at overbevise verden om, at det er deres ret at udnytte alle af havets ressourcer, så er det en svær opgave. Især hvis man vil overbevise folk igennem journalistiske medier og på de sociale medier.

Tim Ecott vil nødigt sige, hvilken mediestrategi man bør benytte. Somme tider er det bedre ikke at svare på kritik og andre gange kan det betale sig.

Men lige meget hvad man gør, så bør man ikke holde sig fra de sociale medier. Det er nærmest uundgåeligt i disse moderne tider. Det vigtigste er altid at holde sig til sandheden, når man leverer fakta.

- Du må vise, at du vil høre på modpartens argumenter. Hvis nogen laver fejltagelser og fortæller noget, som ikke er sandt, så kan du afsløre det. Hvis du holder dig til sandheden, så vil forhåbentligt en rationel person forsøge at finde fakta selv og dermed tage stilling, siger Tim Ecott.

Vil være neutral

Selv om Tim Ecott forsøger at holde sig neutral i debatten, vil han gerne komme med et råd. Det er at bruge argumentet mere, at det er bedre at fange pattedyr, som har levet et naturligt liv i havet i stedet for at flyve mad hjem fra supermarkeder.

- Der er mange mennesker, som er følsomme for miljøet og som vil spørge: "Vil vi påtvinge folk i Arktis at leve som vi gør i Vesten?" Vi har opdaget, at vi laver mange fejl i vores madproduktion og hvordan vi behandler planeten, siger Tim Ecott.

Powered by Labrador CMS