oprydning

Suka: Der skal ryddes op på Grønnedal

Naalakkersuisoq for natur og miljø kræver, at staten rydder op på Grønnedal, selv hvis det bliver genåbnet.

Boligområde, villaområde, halvtolv, Grønnedal

Onsdag kunne KNR fortælle, at det danske forsvar overvejer at genåbne Grønnedal.
Disse overvejelser er de grønlandske myndigheder tilsyneladende ikke hidtil blevet orienteret om.

LÆS: Grønnedals fremtid atter i spil

- Denne melding kommer bag på mig, skriver naalakkersuisoq for natur og miljø, Suka K. Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.
- Jeg har efterfølgende bedt mine embedsfolk om at rette en henvendelse til forsvarsministeriet for at få uddybet, hvad denne udmelding handler om, skriver hun videre.

LÆS: Forsvarsministeriet advarer: Riv Grønnedal ned eller risiker olieforurening

Uenighed om oprydning
I følge KNR skulle overvejelsen om at genåbne Grønnedal delvis være begrundet i, at forsvarsministeriet ønsker at slippe ud af uenigheden med Selvstyret om, hvad oprydningen skal indeholde.

LÆS: Grønnedal-udbud er aflyst

Men den går ikke, mener Suka K. Frederiksen (S).
- Grønland kan ikke acceptere, hvis en genåbning af Grønnedal handler om at Danmark løber fra oprydningsforpligtigelsen, skriver hun videre.

LÆS: Underskriftindsamling: Bevar Grønnedal

Møde aflyst
Naalakkersuisoq for natur og miljø forklarer, at hendes departement i juni i år efter flere års forhandlinger sendte et endelig udkast til en aftale om oprydning på Grønnedal til forsvarsministeriet. Ministeriet er ikke vendt tilbage, men har tværtimod aflyst et planlagt møde.

LÆS: Nyt udbud skal også fjerne Grønnedals bygninger

- Det er helt uacceptabelt, at når vi så endelig hører nyt, er det gennem medierne, og at Forsvarsministeriet tilsyneladende pludselig vil noget helt andet, fastslår Suka K. Frederiksen (S).

Hendes embedsfolk har nu kontaktet forsvarsministeriet og bedt om et hastemøde.

Powered by Labrador CMS