Mandag, maj 15, 2017 - 06:35

Suka K. Frederiksen mødtes med amerikansk udenrigsminister

Suka K. Frederiksen mødtes med Rex Tillerson
Foto: Naalakkersuisut/pressefoto
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender fik lejlighed til at tale med Rex Tillerson ved Arktisk Råd-mødet. Tillerson måske på vej til Grønland.
 

I et personligt møde med den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson fik naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Suka K. Frederiksen (S) lejlighed til at drøfte vigtig emner for Grønland.

Mødet fandt sted sammen med den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Suka K. Fredeiksen fik lejlighed til at drøfte spørgsmål om kontinentalsoklen, men især også Thule Air Base og forsvarsaftalen. *

LÆS OGSÅ: Grønland giver igen Danmarks billet til de øverste cirkler

Her fremhævede hun ifølge en pressemeddelelse, at det grønlandske samfund skal have det mest mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse.

- Mødet var ganske positivt og Rex Tillerson er villig til at engagere sig i sagen og tog ganske positivt i mod min invitation til Grønland, skriver Suka K. Frederiksen i en pressemeddelelse.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit