ungdomsuddannelse

Studietur skal forberede unge til gymnasiet i Aasiaat

Unge fra Ilulissat skal i næste uge til Aasiaat på studietur, for at får fornemelse af livet som gymnasieelev

Studenter fra GUX Aasiaat i 2013

10. klasse elever fra folkeskolerne i Ilulissat skal snart på studietur til gymnasiebyen Aasiaat, gennem fritidstilbuddet Sapiik, hvor to projektmedarbejdere og frivillige motiverer og støtter unge skoleåret igennem.

Foreningen Grønlandske Børn, der står bag Sapiik-projektet påpeger, at når unge vælger uddannelse er en stor beslutning, fordi det for manges vedkommende betyder, at de skal sige farvel til venner og familie og starte et liv i en anden by.

- Beslutningen om at uddanne sig kræver mod og styrke, derudover kræver det en ordentlig indsigt og et kendskab til de uddannelsesmuligheder, man har som ung, siger Gunver Justesen, projektleder på Sapiik i Foreningen Grønlandske Børn.

Læs: Interview: Aasiaats nye rektor er faldet til

Deltagelse i undervisning
Netop for at give de unge de bedste forudsætninger for at træffe deres valg, tager 15 folkeskoleelever fra Ilulissat på studietur med Sapiik.

De unge skal deltage i undervisningen på GUX og vil få rundvisning på kollegiet af andre unge, som vil fortælle dem om studie- og kollegielivet. De vil også spise deres måltider på kollegiet og vil på den måde få god fornemmelse for, hvad det vil sige at bo på kollegie, oplyser projektmedarbejdere.

- Det er en stor beslutning for de unge at vælge, hvad de skal efter folkeskolen. Et besøg på GUX vil give dem mulighed for at vurdere, om det er noget for dem og give dem en chance for at forberede sig på, hvordan livet i Aasiaat bliver, siger Gunver Justesen.

Han understreger, at på den måde bliver chancen for, at de gennemfører deres uddannelse langt højere.

Læs også: Opråb: Dårligt dansk øger risikoen for frafald

Powered by Labrador CMS