Studiestart: Mangel på kollegiebolig stopper uddannelse
Najannguaq Rosing fra Paamiut kan være nødsaget til at droppe drømmen om at studere jura i Nuuk. Hun kan ikke få en kollegiebolig og kan derfor ikke flytte sin familie til byen
I Paamiut bor Najannguaq Rosing sammen med sin kæreste og sine to døtre. De vil meget gerne flytte fra Paamiut til Nuuk, for Najannguaq Rosing er kommet gennem nåleøjet og er en af de 23 studerende, som kan se frem til at skulle læse jura på Ilisimatusarfik.
Hun blev færdig med GUX i Qaqortoq i år med det tredje højeste gennemsnit. Inden Najaannguaq og hendes familie kan flytte til Nuuk, står de overfor en stor udfordring. Najannguaq Rosing kan nemlig ikke få et kollegieværelse.
Det skriver Sermitsiaq.
80 står i kø
Kollegieadministrationens fælleskontor (KAF) har meddelt hende, at der ikke er ledige kollegielejligheder til studerende med familier.
Najannguaq Rosing er også kommet ind på sin 2. prioritet, Erhvervsøkonomi, men her er der samme problem, for denne uddannelse ligger også i Nuuk.
Som det ser ud nu, står 80 i kø til at få et kollegieværelse eller kollegielejlighed i Nuuk.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, der udkom fredag. Køb avisen her: