sælskind

Strubesanger Tanya Tagaq fik sælskindsfoto censureret

Kendt sangerinde, der pt. er i Grønland, poster sælskindsfoto, efter at facebook fjernede et med sælskind fra hendes profil

Tanya Tagaq er fra Nunavut, og hun vil ikke acceptere censur af sælskind.

Dagen før den canadiske strubesanger Tanya Tagaq varmede op til Zednas koncert i Katuaq i Nuuk, gik facebook ind og fjernede et billede, hun havde lagt på sin facebookprofil.

På billedet var der en sælskindsjakke.

Det skriver sangerinden på sin twitterkonto, og episoden er nu omtalt i flere medier.

Læs også: Nunavut-designer laver sælskinds-stiletter

- Blev blokeret og rapporteret på facebook for at have postet min kære vens håndlavede sælskindsjakke, skriver Tanya Tagaq.

Sælskindsaktivist
Tanya Tagaq er kendt for at kæmpe for Inuits rettigheder og er aktiv på flere sociale medier. Facebook gav, oplyser hun, hende en undskyldning allerede torsdag, men episoden har medført, at sangeringen endnu engang slår et slag for den traditionelle sæljagt og sælskindstøjet. Fredag, dagen hvor hun gav koncert i Nuuk, tog hun et foto af sig selv i en butik iklædt en i sælskindsjakke og lagde det på twitter.

Læs også: Soriina syr sælskind med monster-energi

- Har lige fundet denne smukke sælskindsjakke i Grønland, skriver hun ved billedet.

Vild med grønlandsk
Samme dag erklærede canadieren sin uforbeholdne kærlighed til Grønland. “Jeg er forelsket i Grønland” og “Den grønlandske dialekt er så smuk”, skriver Tanya Tagaq i små posts på twitter.

Lørdag rejste Tagaq til Sisimiut, og hun skrev samme dag, at Grønland er hendes nye “favoritopholdssted på jorden”. På twitterkontoen kan man følge strubesangerinden på en kort slædetur.

Powered by Labrador CMS