Fiskekvoter

Strid om fiskekvoter optrappes

SIK og Grønlands Erhverv (GE) tilbageviser påstande fra Hans Enoksen i kvote-striden og fastslår, at Enoksen blander tingene sammen. Til stor skade for samfundsøkonomien.

Hans Enoksen blander tingene sammen, mener SIK og GE.

Det er Enoksens beslutning om at tilbageholde 10 pct af fiskekvoterne i det havgående fiskeri, som får alarmklokkerne til at ringe hos SIK og GE, der mener, at den beslutning er skadelig for samfundsøkonomien. Enoksen vil friholde kvoten til nye og andre aktører med forklaringen om, at det vil skabe nye arbejdspladser.

Enoksen fastslog tidligere på ugen, at rederierne i dag ikke fisker deres kvoter.

Læs også: Enoksen tager til genmæle i kvote-slagsmål

En påstand som SIK og GE klart kan afvise.

- Kun to af de fem rederier, som har licens til fiskeri efter torsk, hellefisk og rødfisk, har licens til rejefiskeri. De fem fartøjer, der fisker hellefisk, rødfisk, torsk m.v., lå sidste år stille i to måneder hver på grund af manglende kvoter. Så man må sige, at Hans Enoksens kvotenedsættelse rammer de forkerte og skader samfundsøkonomien, mener SIK-formanden Jess G. Berthelsen og GE-direktøren Brian Buus Pedersen, hvilket fremgår af en fælles pressemeddelelse.

Fejlagtig påstand

- Når han (Enoksen, red.) dernæst bruger en fejlagtig påstand om rejekvoterne som undskyldning for at påføre samfundet et tab, bliver det en helt urimelig sammenblanding af tingene: Hans Enoksen påstår, at de udenskærs trawlere ikke kan opfiske 8.000 tons rejer, som derfor sælges samtidigt med, at køberne tvinges til at indhandle samme rejer til deres fabrikker.

SIK og GE kommer med følgende forklaring:

- Rederierne sælger kvoterne til egne indenskærs trawlere og andre for at imødekomme tidligere Naalakkersuisut ́ers ønske om mere beskæftigelse på landfabrikkerne i stedet for at producere ombord på søkogere.

Er det Enoksens ønske?

Hvis Hans Enoksen foretrækker det, kan rederierne stoppe overførslerne af rejekvoterne til det indenskærs fiskeri og i stedet fiske dem med søkogere, hvorved en række mindre rederier ville miste deres eksistensgrundlag, udover at én eller flere rejefabrikker ville lukke. Er det Hans Enoksens ønske?, spørger SIK og GE.

De to organisationer påpeger, at fiskeriet fra 2010 til 2015 bidrog til det offentlige fra 559 millioner kroner til 1.154 millioner kroner – eksklusiv A-skatter fra jollefiskeriet, og at det vil skabe en stor usikkerhed for hele samfundsøkonomien og beskæftigelsen, hvis Naalakkersuisut omfordeler kvoterne uden at regne konsekvenserne ordentligt igennem.

Powered by Labrador CMS