skak

Stormester vil sætte skak på skoleskemaet

Dansk stormester i skak har skrevet direkte til landets borgmestre og tilbudt at hjælpe børn og unge på skolerne. En kommune er ”stærkt interesseret”.

skak
Skak bruges på mange skoler i andre lande som understøttende undervisning, da det styrker børn inden for matematik samtidig med at styrker børnene på andre områder.
Stormester i skak Henrik Danielsen vil gerne til Grønland for at hjælpe børn og unge.
Skak bruges på mange skoler i andre lande som understøttende undervisning, da det styrker børn inden for matematik samtidig med at styrker børnene på andre områder. Ritzau FotoStormester i skak Henrik Danielsen vil gerne til Grønland for at hjælpe børn og unge. PrivatfotoSkak bruges på mange skoler i andre lande som understøttende undervisning, da det styrker børn inden for matematik samtidig med at styrker børnene på andre områder. Ritzau FotoStormester i skak Henrik Danielsen vil gerne til Grønland for at hjælpe børn og unge. PrivatfotoSkak bruges på mange skoler i andre lande som understøttende undervisning, da det styrker børn inden for matematik samtidig med at styrker børnene på andre områder. Ritzau FotoStormester i skak Henrik Danielsen vil gerne til Grønland for at hjælpe børn og unge. Privatfoto

Det usædvanlige tilbud kommer fra stormester i skak Henrik Danielsen, der via skakspillet har haft succes med at styrke børns disciplin, koncentration og selvtillid.

Erfaring fra mange lande

Han har sammen med sin kone arrangeret skakturneringer for børn i adskillige lande: Danmark, Grønland, Island, Namibia, Tyskland og Island.

- Det er vor erfaring, at man gennem skak kan udvikle færdigheder, som mange grønlandske børn mangler. Vi har haft stor succes, selv med børn som ikke forstår dansk og har specielle udfordringer, skriver Henrik Danielsen til borgmestrene.

Ægteparret er parat til at bosætte sig i Grønland og sammen med en gruppe lærere udnytte skakspillets muligheder for at ”nå børnene”, som det udtrykkes i henvendelsen til borgmestrene.

Overkommelig økonomi

- De økonomiske rammer bliver overkommelige, hvis flere kommuner samarbejder, så vi hurtigt kan komme i gang, oplyser stormesteren, der brænder for at skabe et levende skakmiljø, der ikke alene er til gavn for børnene, men også sætter Grønland på verdenskortet og støtter en udvikling til gavn for turisme og erhvervsliv.

Stormesteren, der før skakspillet blev en levevej, har en fortid inden for psykiatrien. Han oplyser, at der i flere lande, deriblandt Island og Norge, er skak på skoleskemaet.

Træner koncentrationsevnen

Spillet er med til at træne børns koncentrationsevne og tænkning, samtidig med at de lærer at beherske deres impulser.

- De lærer at tænke logisk og træffe gode valg. Gennem skak oplever børn succes, og dette udvikler deres selvtillid. Mange undersøgelser viser, at børnene bliver bedre til at læse og til matematik, påpeger Henrik Danielsen, der tidligere har arbejdet i sociale projekter såsom fængsler, væresteder for psykisk syge og med arbejdsløse i forskellige lande.

En positiv tilbagemelding

Foreløbig har Henrik Danielsen fået en tilbagemelding fra landets borgmestre.

- Qeqqata Kommunia har meldt tilbage, at de er stærkt interesseret, oplyser Henrik Danielsen, der blev stormester i 1996.

Powered by Labrador CMS