storm i hovedstaden

Storm holder passagerer på Sarfaq Ittuk

Kystskibet har ventet på at gå til kajs siden i morges på grund af kraftig vind. Arctic Umiaq Line koordinerer i øjeblikket

Sarsaq Ittuk ligger i disse timer ud for Nuuk

Artiklen er udbygget fredag klokken 15:25 med flere oplysninger fra Arctic Umiaq Line

I morges skulle kystskibet Sarfaq Ittuk have lagt til kaj i Nuuk, men den kraftige storm afholder båden fra at stævne ind.

- Vi er nødt til at tøffe rundt udenfor byen, fordi vi kan ikke komme ind i havneområdet, da det blæser kraftigt lige dér, fortæller direktør, Jette Larsen til Sermitsiaq.AG.

Alle har det godt
Hun oplyser, at der er 34 passagerer om bord på skibet, og at alle har det godt, selvom båden har vippet rundt ud for Nuuk siden i morges.

Arctic Umiaq Line lover at give nærmere information klokken 18 fredag aften.

Båden vil opholde sig indenskærs, indtil stormen blæser af.

Kontakter kunder
Fra Arctic Umiaq Line lyder det, at man er i færd med ringe til omkring 120 passagerer, som har booket afgange i den nærmeste tid, for at informere og koordinere situationen.

Hvis du er i tvivl om, din afgang er udskudt, eller hvis du gerne vil vide mere, opfordres man til at ringe til rederiet på 34 91 91.

Læs også:

Se billeder: Ødelæggende vind i Nuuk

Skoletag rusket løs af vinden

Sermersooq i nyt stormberedskab

Vindstød på 62 m/s i Nuuk

Flere i Nuuk uden vand

Powered by Labrador CMS