Stor søgning til læreruddannelsen

Under valgkampen var et af de hede debatemner manglen på kvalificerede lærere. Et forslag om at sænke optagelseskravene til læreruddannelsen blev kraftigt kritiseret, men Institut for Læring har fulgt den politiske debat og justeret på optagelseskravene.

Motiveret ansøgning

- I forhold til sidste år tager vi med i betragtning, hvad ansøgere begrunder sin ansøgning med. Det kan være, at en person lige mangler lidt på karakterskalaen, men kan dokumentere erhvervsarbejde, der gør vedkommende egnet til at komme ind på uddannelsen, forklarer Institutleder Britta Lohmann fra Institut for Læring til Sermitsiaq.AG.

Rektor på GUX i Nuuk Mikael Enggaard kan samtidig oplyse, at årskarakterne på gymnasiet er jævnt stigende.

GUX: Glædelig udvikling

- Det er en glædelig udvikling. Det er ikke sådan at gennemsnittet for årskarakterer bryder lydmuren, men vi kan se jævn, årlig tendens, hvor karaktererne forbedres, siger Mikael Enggaard til Sermitsisaq.AG.

Om tallet for de optagne på læreruddannelsen siger Britta Lohmann:

- Man skal imidlertid bemærke, at det er foreløbige ansøgertal, der alene baserer sig på gymnasieelevernes årskarakterer. Hvis de dumper her før sommer til studentereksamen, mister de pladsen på lærerstudiet, forklarer Britta Lohmann, der samtidig gør opmærksom på, at det først er den 1. september, at man har det helt nøjagtige overblik over, hvor mange der skal i gang med læreruddannelsen.

Der er faldet ro på

- Det er naturligvis positivt, at vi har fået langt flere kvalificerede ansøgere. Jeg vil tro, at det skyldes, at der er faldet mere ro omkring uddannelsen siden vi ændrede optagelseskravene sidste år, siger institutlederen.

For samfundet er det uhyre vigtig med et stort optag af lærere, idet prognoser forudser en lærermangel om 10 år på 300 lærere.