Gå til hovedindhold

Stor modstand mod minkfarm

IA kalder projektet for dødsdømt. Mink hører ikke til i Grønland og vil gå ud over vort renommé som bæredygtig skindseksportør, lyder det.

752 borgere over hele landet har indtil videre skrevet under på et nej til minkfarme i Grønland.

Det er Inunnguaq Christiansen fra Nuuk, der har taget initiativ til protesten på vegne af Dyrenes Venner i Grønland.

Han mener, at en minkfarm vil skade Grønlands omdømme og gå ud over eksporten af sælskind.

Ideen med at etablere en minkproduktion i Narsaq kommer oprindeligt fra en af fåreholderne i området, der gennem Landbrugets Konsulenttjeneste fi k bevilget et ophold på en minkfarm i Danmark for derigennem at opnå praktisk erfaring med minkavl.

Efterfølgende har kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq i samarbejde med Landbrugets Konsulenttjeneste og med støtte fra selvstyret bevilget 200.000 kroner til opstart af et forsøg, der skal foregå i samarbejde med forsøgsstationen Upernaviarsuk.

Der vil således ikke i første omgang være tale om kommerciel minkavl, men om uddannelse og erfaringsopsamling i forbindelse med avl af 1000-1500 minke.

Ideen er ifølge Erhvervs- og Arbejdsmarkedschef, Palle Frederiksen, at vække interesse hos fåreholderne og andre erhvervsaktører, der gennem minkavl vil kunne supplere deres indtægter ud over fårehold, ligesom forsøget kan danne grundlag for kommerciel minkavl i fremtiden.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER