Sisimiut

Stor Jette Bang-udstilling i Taseralik

Kulturhuset og kulturfirmaet Nebula går sammen om udstilling

Et af Jette Bangs billeder, der stammer fra Melville Bugten

Kulturhuset Taseralik i Sisimiut og kulturfirmaet Nebula åbner torsdag udstillingen 'Jette Bang i Dialog' i samarbejde med Dansk Fotografisk Center og Arktisk Institut.

Udstillingen består af en række udvalgte værker af den danske fotograf.

Læs: Hyldest til Grønlandsfotograf

Flere besøg
Jette Bang (1914 - 1964) var en stærk kvinde, som af flere omgange rejste i Grønland i 1930’erne og frem til 1960’erne - oftest på egen hånd i kajak og på hundeslæde.

Læs: Gammel grønlandsk film vises i USA

Nærvær
Hendes billeder giver et sjældent skildret indblik i specielt de grønlandske kvinders og børns hverdag. Mange af billederne udstråler den intimitet og det nærvær, som Bang formåede at formidle, selv årtier efter de blev taget.

Grønland i dag
Som et supplement er det også muligt at se værker af tre grønlandskfødte fotografer, Inuuteq Storch (1989), Angu Motzfeldt (1976) og Jukku Rosing (1984), som præsenterer personportrætter og øjebliksbilleder fra Grønland i dag.

Udstillingen, der er støttet af Nunafonden, åbnes af Pipaluk Lykke Løgstrup, Nebula og fotograf Inuuteq Storch.

Powered by Labrador CMS